Skjult forskelsbehandling foregår på langt de fleste arbejdspladser, afslører ny undersøgelse. Foruroligende og pinligt, slår politikere fast.

Her i Danmark behandler vi alle ens – også på arbejdet. Tror vi. Faktisk er kampen mod diskrimination langt fra vundet, viser en ny stor rundspørge foretaget af Rockwoolfonden. Den viser, at chefer på langt de fleste arbejdspladser stadig forskelsbehandler ansatte og jobsøgere på baggrund af deres evner.

Over halvfems procent af de adspurgte arbejdsgivere erklærede sig enige i udsagn som “Jeg ansætter helst en person, hvis erfaring og uddannelse kvalificerer vedkommende til den ledige stilling” og “I min virksomhed giver jeg fortrinsvis lønforhøjelse til ansatte, som har udført et særlig godt stykke arbejde, frem for ansatte, der ikke har.”

Pinligt i Danmark
Kritikere og ligestillingsordførere fra flere partier har været hurtige til at fordømme denne form for diskrimination, der i USA allerede har fået betegnelsen “abilitism” (kompetencisme, red.).

“Det er pinligt, at et såkaldt moderne land som Danmark bare lader det her ske. Det er forskelsbehandling af værste skuffe og må stoppes,” siger ligestillingsordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen.

Hos Socialdemokraterne mener man, at abilitism, ligesom racisme og sexisme, skyldes indgroede fordomme og mangel på oplysning.

“Der er åbenbart en stiltiende accept af, at den slags foregår. Ligesom man i gamle dage tog det for givet, at en kvinde ikke kunne udføre sit job lige så godt som en mand, eller at en sort mand automatisk var en dårligere ansat end en hvid mand. På samme måde antager man i dag ubevidst, at en person uden kvalifikationer til et bestemt job ikke kan gøre det lige så godt som en, der har evnerne til det,” mener Mette Frederiksen (S).

Kunne ikke blive neurokirurg
Tidligere arbejdsmand Flemming Thorup Jensen er en ud af de mange tusinde, der har mærket diskriminationen på egen krop. I foråret søgte han en stilling som afdelingslæge på Rigshospitalets Neurokirurgiske Klinik, men hørte til trods for gentagne mails og opkald aldrig fra klinikkens ledelse. Thorup Jensen er overbevist om, at det var hans mangel på kvalifikationer, der fik cheferne til at smide hans ansøgning i skraldespanden.

“Jeg ved godt, hvad det her handler om – mine evner! Hvis jeg havde været uddannet speciallæge, ville de have ringet til mig med det samme og tigget om en jobsamtale,” siger Thorup Jensen, der i 1971 tog sin mellemskoleeksamen og siden har arbejdet på P.N. Beslag og som vicevært i flere almene boligbyggerier.

Den ældre generation dømmer på evner
På Rigshospitalet ønsker man ikke at udtale sig om Thorup Jensens sag, men kommunikationschef Marianne Uldall erkender, at der kan være jobsamtaler, hvor kompetencisme spiller ind.

“Jeg vil ikke udelukke, at folk bliver ansat på baggrund af evner på Rigshospitalet. Der hersker en overordnet holdning om, at dem med kvalifikationerne nok også er dem, der passer bedst til en stilling – måske især hos den ældre generation. Men man kan ikke skyde skylden på vores ledelse, for sådan tænker man desværre også i resten af samfundet,” mener Uldall.

Det kan både Mette Frederiksen og Johanne Schmidt-Nielsen nikke genkendende til. De mener begge, der skal en større kampagne til, så danske arbejdspladser fremover bliver mere bevidste om den skjulte diskrimination.

“Arbejdsgiverne må simpelthen lære, at det ikke er i orden at hyre og fyre folk på baggrund af deres evner,” erklærer Frederiksen.