Foto: Kevin N. Murphy, Flickr
En 31-årig akademiker blev udsat for et groft overgreb, da han søndag nat blev sat til at skrive en tekst på højst 1600 tegn.
Natten mellem søndag og mandag kan den 31-årige Jeppe Michaelsen, der er ved at tage en ph.d. i litteraturhistorie, ikke mere. Store tunge tårer drypper langsomt ned i det keyboard, som han kun alt for sparsomt har tastet på. Ved siden af den ulykkelige Jeppe ligger digtsamlingen “Foxtrot og rød kop” opslået.
Grunden til, at Jeppe græder, er, at han arbejder som anmelder for et større dagblad ved siden af studierne. Her har hans redaktør krævet en boganmeldelse, der allerhøjst måtte fylde 1600 tegn.
Inklusive mellemrum.
Har skrevet længere indskudte sætninger
Jeppe mener simpelthen ikke, at det er muligt for en højtuddannet tekstanalytiker at skrive så kortfattet uden at gøre vold på sig selv.
“Jeg er selvfølgelig godt klar over, at jeg ikke er filmanmelder på Weekendavisen og kan få mit eget ugentlige opslag. Men helt ærligt, 1600 tegn?! Jeg har skrevet indskudte sætninger, der var væsentlig længere end det,” forklarer han jamrende.
Hvor frygtelig processen har været, demonstrerer Jeppe ved at vise to citater. Først hvad han oprindelig ville have skrevet, og dernæst hvad han måtte skære det ned til.
Frygtelige forkortelser
Før forkortelserne stod dette i Jeppes anmeldelse af “Foxtrot og rød kop”:
“Digtsamlingens sommerfuglelette brug af for denne aggressivt fremadskridende genre så usædvanligt passive verber indikerer en næsten baudrillardsk dekonstruktion af selvet, som forfatteren – i lighed med førnævnte – opfatter som et dekontekstualiseret og løglignende simulacrum uden fast kerne, hvilket også afspejles i digte som eksempelvis ‘Fragment af ravspejl tirsdag morgen’, der effent bruger en kakafoni af modalverber til at lege med begreber som selvopfattelse, identitet og den i så høj grad lineært italesatte Ralf Pittelkow.”
Efter at Jeppe ulykkelig havde beskåret sin tekst, blev selvsamme afsnit en del kortere, så anmeldelsen holdt sig under 1600 tegn:
“Forfatterens intelligente brug af verbalformer understreger, at identitet og Ralf Pittelkow er komplekse begreber.”
Tør ikke vise sig på universitetet i dagslys
Jeppe Michaelsen frygter nu reaktionerne, hvis venner og bekendte opdager den korte anmeldelse.
“Tænk engang, hvis mine medstuderende nogensinde ser, at jeg har skrevet en tekst så primitiv, at den kan læses af folk med en mellemlang uddannelse,” hulker Jeppe Michaelsen, der fremover kun vil opsøge universitetet i aften- og nattetimerne for at undgå studiekammeraternes hånlige blikke.
