Foto: encrier, Bigstock
Jeg ville leve et mere fremmedgjort liv, fortæller Sigrid Ennisen, der er flyttet fra Fanø til København på grund af larmen, trafikken og de overfladiske forhold.
Mange drømmer om det, men få får det gjort. En RokokoPoll viser, at over 30 procent af de mennesker, der bor i landkommunerne, ønsker at flytte til storbyen. For dem, som ernærer sig ved kreative erhverv som musiker, billedkunstner eller lignende, er tallet helt oppe på 60 procent.
Men kun enkelte af dem tager springet: Sigrid Ennisen, 37 år samt sanger og sangskriver under kunstnernavnet Rocket Illusions, er lige flyttet fra Fanø til en lille lejlighed i hovedstadens Nordvestkvarter.
“Fanø var et fint sted, men jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere frustreret af den autentiske rytme, som øen tvang mig til at følge: Tidligt op, en rask gåtur, snakke med de lokale i supermarkedet, spille og skrive sange, lave mad til mig selv og min kæreste, efter at han var kommet hjem fra sit job i Esbjerg. Til sidst blev jeg nødt til at spørge mig selv: Er det virkelig det her liv, jeg ønsker mig? Eller er det sådan, jeg har bildt mig selv ind, at livet skal være?”
Fra villa til 56 kvadratmeter
Sigrid Ennisen og hendes kæreste solgte derfor deres 204 kvadratmeter store villa med have og carport, hvilket lige nøjagtig skaffede dem nok penge, til at de kunne flytte ind på 56 kvadratmeter omkring seks kilometer fra Københavns Indre By.
“Jeg kunne straks mærke, at det var det rigtige. At jeg altid havde villet udøve min kunst, hvor der var larm, mennesker, skrald i gaderne, trafik, udrykningssirener og overfladiske forhold,” siger hun og tilføjer, at flytningen har bragt hende og kæresten tættere på hinanden.
“På Fanø havde vi alt for meget tid til hinanden og gik hinanden på nerverne under vores konstante gåture og skovture og sejlture. Her bruger vi så meget tid på at pendle, stå i kø i supermarkedet og forbruge i takt med vores naboer, at vi ikke rigtig gider snakke med hinanden om aftenen.”
Lever mere inautentisk liv
Ennisen indrømmer dog, at storbylivet også har sine ulemper.
“Det tager lang tid at lære visse ting, som de indfødte synes at have fuldstændig styr på: Rejsekortet, at gå i den rigtige side af rulletrappen, at bruge de to minutter, inden metroen kommer, på at tjekke sin telefon. Jeg måtte også tvinge mig selv til at interessere mig for hudplejeprodukter, så jeg kunne udfylde timerne mellem 20 og 21. Men alt i alt er jeg godt tilfreds: Jeg lever nu et langt mere inautentisk liv.”
