DropKick Media har 34 ansatte, men end ikke chefen ved, hvor penge til løn og husleje kommer fra. Et fællestræk for hele branchen, siger revisor.
Selvom det Islands Brygge-baserede firma DropKick Media aflønner en horde af unge og kreative medarbejdere, ved selv ikke firmaets direktør, hvordan de tjener deres penge.
Den overraskende opdagelse skete, da firmaets direktør, uddannet kaospilot Andreas Richter, og executive mind manager, Eric von Bartels, en dag spillede fussball i firmaets relaxperience-lounge.
“Det slog mig pludselig, at jeg faktisk ikke ved, hvor vores penge kommer fra. Altså, det er jo ikke, fordi vi ikke laver noget. Vi drikker for eksempel virkelig meget kaffe med italienske og franske navne og netværker en del med andre i branchen, både i nattelivet og på caféer.
Og så tegner nogle af os af og til sjove skitser, eller vi ser små klip på YouTube. Men jeg mener, når man tænker over det, skaber vi jo reelt intet af værdi,” fortæller den 33-årige direktør.
I en rundspørge blandt alle DropKick Medias medarbejdere kom der flere bud på, hvor pengene kommer fra. Nogle mente, de bliver tjent ved at forberede overgearede pitches og lave PowerPoint-præsentationer, mens andre tror, at det er møder, hvor medarbejderne griner lidt for højt og længe af egne idéer, som giver sorte tal på bundlinjen.
Det viser sig dog, at ingen af delene skaber indtægter.
Ingen svindel
Efter skandalen med IT-Factory blev Andreas Richter bekymret for, om hans firma også var funderet på fup.
“Netop fordi heller ingen aner, hvor vores penge kommer fra, blev jeg naturligvis nervøs. Havde jeg ved et uheld skabt et kriminelt foretagende?” spørger han.
Heldigvis afslørede en ekstern revision ingen tegn på urent trav, og revisoren kunne berolige Andreas Richter med, at der intet unormalt er ved situationen.
“Revisoren fortalte, at det er faktisk et fællestræk for store dele af branchen. Der er åbenbart ingen, som rent faktisk ved, hvad de tjener penge på,” fortæller direktøren.
Det blev bekræftet, da Andreas mødte et par direktørkolleger til en kombineret lyrikoplæsning og branche-komsammen i Den Brune Kødby.
“De fniste lidt, da jeg spurgte, men indrømmede, at de da alle godt vidste det. De var faktisk overraskede over, at jeg ikke havde opdaget det før. En enkelt drillede mig lidt og spurgte, om jeg seriøst troede, at nogen ville betale for, at vi holdt selvfede møder og drak Macchiatio. Men helt ærligt, så har jeg ikke sat spørgsmålstegn ved det tidligere,” siger Andreas.
At pengestrømmene åbenbart opstår ud af det blå for arbejde, ingen reelt har brug for, er dog ikke noget, som Andreas Richter mener, er et problem.
“Altså, humlebien kan jo heller ikke flyve, men gør det alligevel, og der tænker jeg, at vores situation er meget sammenlignelig,” siger den unge direktør.