Anja på 26 har haft en datingprofil i næsten et år uden at finde en kæreste. Hun er nemlig ikke spor attraktiv i mændenes øjne, mener Anjas gode veninde, Sofie.

Den 26-årige spanskstuderende fra Aarhus, Anja Maja Søndergaard, har været på utallige dates i løbet af det seneste år. Alligevel er det ikke lykkedes hende at finde en kæreste. Det er hun ked af, men ifølge Anjas veninde, Sofie Mattesen på 27, er der ikke noget at sige til det.

“Anja har et kønt ansigt, og derfor får hun mange henvendelser på sin datingprofil. Men hun kommer altså til kort, når det gælder resten af kroppen,” fortæller Sofie, der selv kommer sammen med en elektriker, hun mødte på samme datingsite for fire måneder siden.

Flad røv og underlige bryster
Sofie forklarer, at Anjas bagdel nærmest er ikke-eksisterende, og at det helt klart trækker ned i de fleste mænds øjne.

“Mænd kan godt lide kurver, og Anjas røv er altså temmelig flad,” lyder det fra veninden, der dog understreger, at det selvfølgelig ikke kun er derfor, Anja stadig er single:

“Hun har også sådan nogle underlige bryster. Altså, de kan se rigtig flotte ud, hvis hun har den rigtige BH på, men når hun så tager den af, svupper der bare et par sørgelige kødlapper med alt for store brystvorter ned ad hendes maveskind.”

Sofie fortæller, at Anja har overvejet at få en brystoperation, men det er ikke løsningen, mener Sofie.

“Det ændrer jo ikke hendes personlighed.”

Alt for usikker
Faktisk er det nærmest en tilsnigelse overhovedet at tale om personlighed, når det gælder Anja Maja Søndergaard, mener Sofie Mattesen, der har været Anjas bedste veninde i næsten ti år.

“Hun er så usikker på sig selv, at alt, hvad der måske kunne have været charmerende ved hende, fuldstændig blegner, når hun er sammen med mænd,” fortæller Sofie, som ofte forsøger at lære Anja at være gladere for sig selv.

“Mænd gider ganske enkelt ikke kvinder med så dårligt selvværd som Anjas. De knepper hende, og så kasserer de hende, og så bliver hun jo endnu mere ked af det,” siger Sofie, der ikke mener, at Anja kan stille noget op.

“Nogle mennesker er bare for grimme og utiltalende til at få en kæreste. Men de kan jo stadig sagtens have et godt liv alligevel.”