Foto: Google Maps
En jysk storbyantropolog har opdaget et konservativt vatikan midt i Københavns Kommune. De indfødte kalder det “Frederiksberg”.
Egentlig var storbyantropolog Chris Enggård fra Aarhus Universitet taget til København for at undersøge våben og rygmærkers symbolske funktion i storbyklaners gavegivningsritualer. Men så opdagede han pludselig et vatikan midt i hovedstaden.
“Jeg gik og kiggede på de charmerende specialforretninger på Peter Bangs Vej og prøvede at komme i snak med de indfødte. Da gik det op for mig, at jeg slet ikke var i København, men derimod i et vatikan, som de indfødte kalder ‘Frederiksberg’.”
Ifølge Chris Enggård adskiller vatikanet i København sig på flere områder fra det i Rom. Det er for eksempel ikke katolsk. Der er ganske vist en katolsk kirke, men den har ifølge de indfødte ingen særlig magt.
Konservative dyder
Ved at tale med vatikanets indfødte opdagede Chris Enggård hurtigt, at det især er konservative dyder, der binder de indfødte sammen.
“Folk er stolte af at gå ind til den lokale isenkræmmer i stedet for at benytte sig af byggemarkeder og stormagasiner, sådan som københavnerne gør,” fortæller antropologen, der også bemærkede, at ældre indfødte mænd holdt døren for yngre kvinder.
I det hele taget holder vatikanets indfødte fast i den respekt for alderdommen, som kendes fra andre stammesamfund. For eksempel er det helt normalt, at unge mennesker rådfører sig med vatikanets ældste, når de har brug for datingtips.
“Jeg mødte to kvinder i 70-årsalderen – ægte indfødte iført den traditionelle klædedragt med frakke og turban. De fortalte, at nogle mænd kan lide kvinder med små bryster. Den slags visdom deler de ældre meget gerne med den yngre generation.”
En sørgelig enklave
Tilbage i hovedstaden viste det sig vanskeligt for Chris Enggård at få lokalbefolkningen der til at tale om det københavnske vatikan.
“Jeg talte med en af de lokale høvdinger, Mikkel Warming, og det var tydeligt, at han ikke havde lyst til at tale om det, som han kalder en ‘sørgelig, nationalkonservativ enklave, der burde følge med tiden ligesom os andre’.”
Andre, fortæller Chris Enggård til sidst, var slet og ret ligeglade, og nogle vidste ikke engang, at der ligger et vatikan midt i deres by.
