Henrik Sendelbach [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons

Henrik Sendelbach [CC BY-SA 3.0], Wikimedia Commons

OPINION: Efter gårsdagens leder svarer det postfaktuelle samfund nu igen i et læserbrev. Det hævder, at det lever i bedste velgående, mens det kalder RokokoPosten for “en sejlivet, men for længst tilbagevist konspirationsteori”.

Som det gamle ordsprog lyder skal man læse meget, før øjnene triller ud. Således havde jeg i går nær fået formiddagskaffen galt i halsen, da en god kammerat gjorde mig opmærksom på, at der i medierne blev sat spørgsmålstegn ved min eksistens. Jeg undersøgte sagen og fandt ud af, at det var nogen, der gemmer sig bag navnet “RokokoPosten”, som fremsatte den absurde påstand om, at jeg ikke findes.

Naturligt nok lavede jeg derefter et privat opslag på Facebook, så mine mange Facebookvenner og jeg i fællesskab kunne gøre grin med det vanvittige udsagn. Det var her, det for alvor gik op for mig, at det da vist ikke er mig, men RokokoPosten, der slet ikke findes. Der var i hvert fald ingen af mine venner, der havde hørt om det før.

For tåbeligt til at findes
Nu er jeg selvfølgelig ikke dummere, end at jeg godt er klar over, at der findes noget, som nogen kalder “RokokoPosten”. Men som vi jo alle er klar over, er det altså langt fra nok til, at man kan sige, at noget eksisterer. Det er ligesom, at der er noget, som hedder “månelandingen”, men bare fordi, noget hedder sådan, så beviser det jo ikke, at nogen nogensinde er landet på månen. På samme måde er RokokoPosten blot en sejlivet, men for længst tilbagevist konspirationsteori.

De få i hele verden, der taler om det der “RokokoPosten”, bekræfter mig da også i, at det er noget, som er så tåbeligt, at man næppe kan påstå, at det findes. Det gør det i hvert fald ikke i min verden, og gudskelov for det.

Spejl!
Så til det der “RokokoPosten”, som mener, at jeg ikke findes, har jeg kun én ting at sige: “Spejl! Det er dig, der ikke findes!”

Og nu vil jeg gå ud i haven og nyde synet af de første tegn på efteråret, mærke den friske brise i håret og fokusere på det, der rent faktisk batter. Og det er altså ikke dig, dumme, ikke-eksisterende “RokokoPosten” med dine underlige påstande, som jeg heldigvis er så ligeglad med, som man overhovedet kan være!

Indsendt af det postfaktuelle samfund, 2791 Dragør.