Foto: Kurdishstruggle, Flickr

“Aldrig igen” må ikke blive en tom floskel, mener Europa, der ikke vil reduceres til en irrelevant geopolitisk aktør. De har derfor sat tropper ind i det nordlige Syrien for at stoppe en etnisk udrensning af kurdere.

Den franske general François Beaumont er en tilfreds mand, som han med sin kikkert skuer ud over det nordlige Syrien lidt syd for den tyrkiske grænse.

“Ikke skyggen af kamp, og den tyrkiske hær holder sig inden for sin egen grænse.”

Handler om Europas troværdighed
Dette var præcis formålet med den fælleseuropæiske militære intervention Shield of Sobieski, der blev indledt torsdag morgen under fælles tysk og fransk ledelse, hvor flere end 15.000 europæiske soldater og 500 kampvogne blev fløjet ind i Nordsyrien.

Inden operationen var der stor frygt for, at det ville komme til kamp med de tyrkiske invasionstropper, fortæller den tyske brigadegeneral Horst Oberhauser. Han forklarer dog, at dette ikke var nok til at afholde europæerne fra at blande sig.

“Selvfølgelig er det en vanskelig balancegang, når man har at gøre med en NATO-allieret som Tyrkiet. På den anden side bliver vi nødt til at sige, at nok er nok. Vi kan ikke som europæere passivt se på, at Vestens allierede i kampen mod Islamisk Stat bliver slagtet. Hvor ville vores troværdighed og tiltro til de idealer, vi prædiker om, så være henne?”

Lært meget af Srebrenica
Efter den massive landsætning valgte Tyrkiet at trække sine tropper tilbage fra Nordsyrien, men Horst Oberhauser fortæller, at man er klar til at afvise ethvert militært angreb og har de nødvendige beføjelser.

“Naturligvis kan vi skyde igen og om nødvendigt iværksætte offensive operationer. Hvis Europa ikke formår at vise tænder militært, tager ingen os alvorligt. Det kan ikke nytte noget, at vi blot render rundt iført FN-hjelme og allerhøjst har mandat til at iagttage krigsforbrydelser på en misbilligende måde. Alle hernede er enige om, at ‘aldrig igen’ er mere end en tom floskel. Hvis vi europæere ikke skulle have lært et og andet om etnisk udrensning af det 20. århundrede, hvem skulle så?” spørger han polemisk og tilføjer:

“Meget kan man sige, men vi har heldigvis lært rigtig meget af Srebrenica.”