Mænds natur lægger ikke op til koncentration og intellektuelt arbejde, lyder det i et læserbrev fra jurist og opinionsskribent, Malou Gehrup. Men de er uundværlige, når det kommer til hårdt fysisk arbejde og opbakning i hjemmet.

Det er en sød tanke, at alle vore mandfolk, der nu om dage arbejder hårdt med at passe børn og lave mad, skal på skolebænken. Men fører vi tanken ud i livet, gør vi kun mændene en bjørnetjeneste. I stedet bør vi skåne dem fra fordybelse for deres eget bedste.

Al erfaring viser nemlig, at mænd slet ikke magter det niveau af koncentration og intellektuel anstrengelse, som en længere uddannelse kræver.

Eksperter i pædagogik og adfærd hos børn kan enstemmigt fortælle om drenge, der har vanskeligt ved at sidde stille i længere tid ad gangen og derfor kræver særlig undervisning. Mens pigerne læser deres lektier, får gode karakterer og ender med flotte, lange uddannelser, bliver drengene tabt på gulvet.

ADHD er ikke problemet
Dernæst kaster læger og psykologer i desperation om sig med diagnoser som ADHD og medicinerer i et væk uden at nå til problemets rod: Den mandlige natur er ganske enkelt ikke egnet til studier og forskning!

I stedet bør vi lade manden udleve sine mere manuelt betonede evner i brancher, hvor fysisk styrke og bevægelse er en fordel. Vi mangler gadefejere, skraldemænd, rengøringsassistenter, kantinepersonale og mange andre i den dur – her er mændene uundværlige! De særligt kloge kan desuden tage en praktisk uddannelse og blive håndværkere.

Ædelt at være hjemmegående
Og endelig er der det ædle hverv at være hjemmegående. Hvor elsker vi dog alle vores mand eller kæreste, når vi kommer hjem fra en lang og krævende arbejdsdag: Maden er klar, hjemmet er hyggeligt og indbydende, og der står han – klar til at lytte til alle ens problemer og bekymringer.

Måske forstår han ikke helt, hvad sagen drejer sig om, men man kan være sikker på hans naive opmuntring og hengivenhed.

Kort sagt: Vi kan ikke undvære manden, men han bør kende sin plads og sin natur!