“Jeg vidste godt, at miraklerne var abstrakte billeder på Guds storhed, men regnede med, at Gudsriget faktisk fandtes,” fortæller Geert Poulsen, der nu kan se frem til en evighed med absolut ingenting.

Da den tidligere købmand, Geert Poulsen, i en alder af 86 indså, at han formentlig ikke havde mange dage tilbage at leve i, blev han naturligvis ked af at forlade livet og sin store familie. Men han havde dog én stor trøst: Efterlivet.

“Hele mit liv var jeg som kristen overbevist om, at der selvfølgelig var en himmel, hvor Gud regerede. Jeg tænkte ikke så meget over, om der også var et helvede, for jeg syntes jo, at jeg havde opført mig ganske pænt,” fortæller Geert, der imidlertid fik sig en slem skuffelse, da hans hjerte efter en uges sygdom gav op.

Paradis er symbol for længsler
“Ja, jeg udånder, og i starten går alt som planlagt: Jeg ser et skarpt hvidt lys, som trækker mig op, indtil jeg står foran en stor dør, hvor en mand på omtrent min egen alder holder en gylden nøgle. Selvom jeg er lidt fortumlet, tænker jeg alligevel, at det her bliver spændende,” husker Geert, der går op til den ældre herre og spørger efter Himmeriget.

“Der får jeg så at vide, at Paradis bare er et kristent symbol for menneskets ønsker og længsler, men at det ikke rigtig findes. Ligesom miraklerne heller ikke fandt sted, men bare er en analogi, og jomfrufødslen er et levn fra tidligere religioner. Maria er med for at vise os, hvordan behovet for overnaturlige forklaringer afslører vores dybe drift mod at høre sammen med noget større uden for os selv,” refererer Geert, der dog aldrig selv har troet på hverken miraklerne eller Marias jomfruelighed.

Bærer ikke nag
“Ja, jeg er jo ikke noget fjols; jeg kan da godt se, at det er pænt svært at gå på vandet eller blive gravid uden det frække – og min præst synes i øvrigt det samme. Men det kunne da have været meget rart, om det med Paradiset ikke bare var en historie,” sukker Geert med slet skjult skuffelse. Han kan nu se frem til et efterliv præget af begivenhedsløs intethed, der begynder i løbet af få dage.

Geert Poulsen medgiver dog, at livet som moderne protestantisk kristen var udmærket inden hans død, især på grund af de meget få krav til kirkegang samt spise- og seksualvaner.

“Der har ikke været de store problemer mellem Gud og mig de seneste 86 år, så jeg bærer skam ikke nag. Men i dag kan jeg da godt fortryde, at jeg ikke tidligere gik over til nogle af de mere håndfaste religioner, der ikke går så meget op i det der symbolik,” slutter han.