Intenst fokus på ens umiddelbare fysiske omgivelser er ikke bare biologisk umuligt. Det kan også være virkelig, virkelig søvndyssende, mener 32-årig kvinde.
I mange hundrede år har store tænkere ment, at væren i nuet er vejen til lykke. Mennesket kan finde indsigt ved at skære ned på unødvendigt tidsfordriv som smartphones og Facebook , der fjerner fokus fra ægte tilstedeværelse.
Men den falder Katrine Bjerre ikke for.
“At være til stede i nuet er rædselsfuldt kedeligt,” påstår den 32-årige mor og gymnasielærer. Hun tager altid sin computer med, når børnene skal følges til svømning og fodbold, for ifølge Katrine er væren i nuet en biologisk og filosofisk umulighed.
Fri vilje er problematisk
“Libets forsøg i 70’erne (Benjamin Libet, amerikansk bevidsthedsforsker, red.) indikerede, at menneskets fysiske impulser foregriber vores bevidste tanker, hvilket gør idéen om en fri vilje, der kan vælge at være til stede, meget problematisk. Samtidig har moderne filosoffer svært ved at definere bevidstheden; nogle mener, at den bare er en evolutionsmæssig illusion, der gavner os på samme måde, som skarpe tænder gavner hajerne. Set i det lys er det vildt åndssvagt ikke at være på Facebook,” mener Katrine Bjerre, idet hun tager sin telefon op ad lommen for at tjekke sin mail.
Hun har dog ikke noget imod at være til stede i nuet, hvis nuet er underholdende og eksempelvis byder på en ny Netflix-serie.
“Det er langt sjovere at se ‘House of Cards’ end at kigge babybilleder på Facebook, så der er valget ikke så svært. Til gengæld har min iPad mini reddet mig fra mange triste forældremøder,” indrømmer Katrine, der altid sætter sig på bageste række og diskret hiver sin tablet frem, når talen falder på sukkerpolitik og regulering af børnenes legeaftaler.
Begynder at tage stoffer
Katrines kollega, dansk- og engelsklærer Bjarne Ulderup, er skeptisk og mener, at det er illoyalt at afsværge ture i skoven uden smartphone og aftener med brætspil i stedet for tv.
“Jeg har bagt boller med børnene hver eneste weekend, så de kunne lære at fokusere på meningsfulde gøremål. Hvis hverken naturvidenskaben eller filosofferne kan fortælle mig, at det har haft et formål, kan jeg ikke afvise, at jeg begynder at tage stoffer,” erklærer Bjarne forstemt.
