Foto: Stanislav Popov, Bigstock

Et kontroversielt politisk forslag, som indebar, at nogle ville få færre penge, er blevet droppet, efter at rigtig mange danskere skrev under på, at de ikke kunne lide det. Minister er dybt imponeret.

Som beskæftigelsesminister er Troels Lund Poulsen (V) vant til at få megen post, men mandag morgen var alligevel ud over det sædvanlige. Da modtog han nemlig en stak på intet mindre end 500 tætskrevne sider, der indeholdt knap 60.000 underskrifter fra bekymrede og utilfredse borgere.

Alle som én erklærede de, at et forslag om, at nogle mennesker i samfundet skulle have færre penge fra det offentlige, var en virkelig dårlig idé og burde tages af bordet.

Minister: Kan ikke sidde kritik overhørig
En så markant udmelding kan ministeren ikke sidde overhørig.

“I regeringen har vi selv haft indtryk af, at forslaget om, at nogle fremover skulle få lidt færre penge, var en rigtig god idé, fordi de fleste af pengene går til noget andet, som rigtig mange også er glade for,” siger han og fortsætter:

“Men det er klart, at når så mange synes, det er en dårlig idé, gør det stort indtryk. Derfor har jeg nu besluttet mig for, at vi ikke tager penge fra nogen alligevel.”

Kun en halv sejr
Britt Søndermark, talsperson for initiativgruppen ‘Nej til færre penge’, er begejstret.

“Hovedparten af medlemmerne i vores gruppe er selv blandt dem, der ville have fået færre penge og derfor på egen krop have mærket konsekvenserne af det dårlige forslag,” siger hun.

Søndermark tilføjer dog, at gruppens medlemmer kun betragter tilbagetrækningen af besparelsen som en halv sejr.

“Vores grundlæggende holdning er, at vi burde have fået flere penge i stedet for, at status quo blev opretholdt, og derfor planlægger vi nu en supplerende indsamling.”

Man kunne basere styreform på princippet
Professor i borgerinddragelse ved Syddansk Universitet Preben Skjødt mener, at den politik-forandrende underskriftsindsamling åbner for spændende perspektiver.

“Det er spændende at se, hvordan borgerne får mulighed for at påvirke den politiske proces, og det kunne man utvivlsomt gøre langt mere brug af. Hvis man eksempelvis lavede en form for systematik i borgernes meningstilkendegivelser, kunne man nærmest basere en hel styreform på det,” siger han eftertænksomt.