Ill.: QuinceCreative, Pixabay
Et flertal af danske journalister låser deres hjerner inde, når de møder på arbejde. Det afslører en ny stor undersøgelse af medier i Danmark. Stats-og presseminister Lars Løkke Rasmussen har fortsat tiltro til journalisterne og deres kilder.
I kælderetagen på Politiken findes et lille kvadratisk kammer, ikke større end 14 kvm, med små bitte bankbokse. Lysstofrør i loftet skaber en kølig, steril atmosfære.
”Men det er jo heller ikke meningen, det skal være et hyggerum,” griner René Strandesen skævt.
Han er tidligere pedel på Politiken, men har nu eneansvaret for det lille kammer med en uhyre stor betydning. Det er nemlig her, de fleste af Politikens journalister låser deres hjerner inde hver dag. Praksissen med at låse hjerner inde begyndte for fire år siden, men først nu kan en undersøgelse informere den danske offentlighed om, hvorfor det danske medielandskab ser ud som det gør.
Forskere undrede sig over lav kvalitet
Det er medieforsker og professor på CBS, Anker Brink Lund, der sammen med et hold forskere fra Journalistuddannelsen på RUC står bag undersøgelsen ”Journalister uden hjerner”, som har været tre år undervejs.
”Vi undrede os over, at kvaliteten i den danske presse var så lav, at nyhedskriterier som væsentlighed og relevans blev tilsidesat til fordel for sladder og nyheder om dyr,” forklarer Brink Lund om baggrunden for undersøgelsen.
Han mener, at visse emner får lov til at fylde uforholdsmæssigt meget i medierne som følge af ordningen.
”Seneste eksempel er Pia K. og hendes idé om at forbyde paraboler, som de fleste medier bare viderebragte uden nogen form for kritik i flere uger,” siger Anker Brink Lund.
Det kan journalist Mads Brügger nikke genkendende til. Han har tidligere været ude med riven efter dansk journalistik og kaldt den ”meget kedelig”.
”Jeg er rasende over, at danske journalister falder til patten på den måde,” udtaler Brügger, der pt. forbereder en rejse til Hunter S. Thompsons (Gonzo-journalistikkens far, red.) gravsted i Colorado, ”for at mindes bedre tider”.
Det mindste af to onder
Ifølge undersøgelsen bruger flere store danske mediehuse indlåsningen som en fast del af den journalistiske arbejdsgang, men kun Politiken og DR har villet udtale sig til RokokoPosten. Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, fortæller, at han er tilfreds med ordningen, der dog er frivillig at følge indtil videre:
”Vi har fået meget gladere og mindre stressede journalister, som ikke længere behøver at tage ansvar for deres historier. I vore dage er presset på journalister simpelthen så stort, at det her var en nødvendig løsning for overhovedet at kunne overleve.”
Hos DR kalder man ordningen det mindste af to onder.
”Enten kan vi have huset fyldt op med journalister, der ikke kunne lave sit arbejde på grund af stress, eller også kan vi have journalister, der måske copy-paster det meste af tiden, men som i det mindste fungerer,” uddyber nyhedschef Ulrik Haagerup.
Cavling-vinder udsat for chikane
Det er dog ikke alle journalister på DR, som er gået med til at låse deres hjerne inde. P1 journalist Jesper Tynell er en af de få på DR, som nægter at aflevere sin hjerne hver morgen. Han vandt i 2009 Cavling-prisen for sin afsløring af fusk i beskæftigelsesministeriet.
”Den historie kunne jeg ikke have lavet, hvis jeg havde takket ja til ordningen,” udtaler Jesper Tynell, der dog medgiver at tanken var fristende:
”Vi blev lovet lønforhøjelse og fik stillet en masse præfabrikeret pressemateriale til rådighed, hvis vi gik med til det.”
Jesper Tynell har dog mærket konsekvensen af sin beslutning på den hårde måde.
”Der bliver skulet til mig i kantinen, og en dag havde nogen ændret baggrund på min computerskærm og skrevet skruebrækker,” siger han.
Nyhedschef Haagerup ser dog ikke det store problem i, at Jesper Tynell beholder sin hjerne:
”Så længe han nøjes med at lave utroligt lange indslag om bilag i centraladministrationen, som ingen alligevel hører, og endnu færre forstår.”
Statsminister stoler på PR-folk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som også er minister for pressen, synes ikke, der er noget beklageligt i undersøgelsens afsløringer. Han afviser samtidig at blande sig i, hvordan danske medier laver deres journalistiske indhold:
”Jeg stoler på, at de pressemedarbejdere, som leverer stof til medierne, gør deres arbejde ordenligt.”
Ifølge flere embedsmænd i Statsministeriet overvejer Lars Løkke Rasmussen nu at ændre på loven om Dagbladspuljen, der sikrer dagblade i Danmark støtte til distribution. Til at begynde med vil han bede de danske mediehuse om at indsende lister på de kilder, der benyttes mest.
”På den måde får vi et overblik over, om det måske i virkeligheden er PR-bureauerne og andre kilder, der bør have tilskud,” oplyser en anonym, højtplaceret embedsmand til RokokoPosten.
