Foto: PzAxe, Bigstock
Vrede, indignation og bittersødme efterfulgt at to stille tårer hev sejren hjem til Katrine Adamsen, hvis emotionelle udbrud skyldtes både asylstramninger, narkokrig og en afghansk kvindeskæbne.
Reglerne er simple: Den, der kan fremvise den mest voldsomme og komplicerede politiske harme, har vundet. Sportsarenaen er lige så simpel: En primitiv scene med mikrofon og kamera, der viser deltageren i helfigur på en storskærm.
I går sad Katrine Adamsen, en 37-årig akademisk museumsmedarbejder fra Skanderborg, på scenens eneste stol og brillerede med en hidtil uset kombination af dirrende vrede, semikontrolleret indignation og et stænk af bittersødme.
Islaminduceret vrede
Forinden havde 27-årige Thor Ejersbo imponeret de ni dommere med flammende selvhad fulgt af håbefulde hulk, men da Katrine lagde ud med at sukke hele 14 gange, vidste førstedommeren, at hun var noget særligt.
“Først gjaldt det den nye regerings asylstramninger, som hun dirrede vredt over i mange minutter. Dernæst udviste hun massiv indignation over den dødbringende narkokrig i Mexico, og endelig kiggede Katrine længe og bittersødt på et billede af en afghansk kvinde, der har oplevet krigens rædsler, men nu bor i USA og arbejder som frisør,” fortæller psykolog Britt Eversen, der har været med i dommerpanelet siden 2007 og til daglig hjælper mange danskere med at håndtere deres politiske harme.
“Hos ældre mænd fylder den islaminducerede vrede meget, mens yngre mænd i hovedstadsområdet døjer med vrede selvbebrejdelser på grund af deres køn og hvidhed,” tilføjer Britt Eversen, der selv begyndte at interesse sig for den politiske harmes danmarksmesterskaber, da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001.
En lille historie
“I starten havde jeg et begrænset repertoire, men efterhånden lærte jeg at variere min harme og skabe en hel lille historie, komplet fritaget for argumenter eller sammenhæng, men med rigelige tårer. Katrine Adamsen nøjedes derimod med to store af slagsen, og det fungerede til en førsteplads,” siger psykologen.
Katrine selv har blandede følelser omkring sin sejr.
“Det er fint, men også skræmmende, at man kan dømme hinanden på den måde. Jeg burde nok være glad, men jeg er faktisk lidt vred,” slutter hun med blanke øjne.
