Foto: Mogens Engelund, Wikipedia
Dansk Folkepartis Martin Henriksen er i dyb krise efter, at et kontroversielt udsagn om muslimer hverken er gået viralt på sociale medier eller blevet lagt for had af politiske modstandere.
Klokken lidt over 11 mandag formiddag postede Martin Henriksen på sin Facebook-profil et stærkt polemisk indlæg, der blandt andet omhandlede muslimer, svinekød, danskhed, svinekød, Donald Trump, svinekød og Zenia Stampe.
Men da RokokoPosten fem timer senere besøger Martin Henriksen på hans kontor på Christiansborg, er det en tydeligt desillusioneret udlændingeordfører, som avisen møder. I den mellemliggende tid har han nemlig måttet erkende, at hverken medier eller politiske modstandere har reageret på indlægget.
Savner uduelig socialdemokratisk smudsmaskine
Efter et dybt suk fortæller han RokokoPostens udsendte, at han mistænker forbedringen af forholdet mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti for at bære en del af ansvaret for den manglende harme og reaktion på såvel sociale som klassiske medier.
“Uden den uduelige socialdemokratiske smudsmaskine til at sende mine budskaber i omløb, kommer det slet ikke ud. Og hvad fanden skal jeg så gøre?” råber han desperat og slår opgivende ud med armene.
“Skal jeg virkelig hyre en eller anden smart reklamefyr, der skal have en million for at finde på et retarderet vaskepulver-slogan i en kokain-rus, som jeg så kan bruge endnu en formue på at få trykt i en annonce i en døende morgenavis, som kun læses af folk, der alligevel aldrig kunne drømme om at flytte deres kryds?”
David Trads skylder omgang
Alternativt overvejer Martin Henriksen at gå direkte efter at genere dem, han betegner som “dårlige journalister”.
“De nærtagende, uvederhæftige typer må sguda kunne provokeres, så jeg kan få de likes og delinger, jeg har fortjent,” siger han for sig selv, mens han han hektisk scroller gennem sit Twitter-feed.
“Kom så, David Trads. Vis nu hvad du duer til. Du skylder eddermane en omgang!”
Martin Henriksen har nu smidt jakken, og hans skjorte er gennemblødt under armene og på ryggen.
Han kigger et øjeblik åndsfraværende på FELD-kuglepennen han holder i hånden. Derefter kaster han vredt pennen ind i væggen, lukker øjnene og klemmer om næseroden med sin kødfulde pegefinger og tommeltot, mens han hulker lavmælt.
