Foto: Sorbis, Bigstock
I et mørkt hjørne i supermarkedet, gemt bag andre varer, lykkedes det Ghita Ørsted at finde et enkelt brev potaske, som lå sammen med andre ting, som næsten aldrig bruges mere.
“Et ægte julemirakel!”
Sådan beskriver 76-årige Ghita Ørsted fundet af et enkelt brev potaske. Efter at have været i næsten alle byens supermarkeder, var hun tæt på at give op, men besluttede sig for at forsøge sig ét sted mere.
“Jeg havde allerede indstillet mig på at bruge natron til brunkagerne, sådan som jeg har gjort de sidste par år, hvor jeg heller ikke har kunnet finde potaske i butikkerne. Det her år har bare været så trist og kedeligt, at jeg gerne ville gøre lidt ekstra ud af julesmåkagerne,” siger hun.
En kasse med gemt og glemt
Der var tale om et supermarked af den slags med hektisk musik i højttalerne og meget unge ansatte, så Ghita Ørsted var næsten sikker på, at hun måtte gå hjem med uforrettet sag. Som i de andre butikker, hun havde gennemsøgt, stod der ikke noget på hylden med natron og bagepulver.
“Så ledte jeg i nærheden af mel, gær og salt, og jeg fandt faktisk hjortetaksalt på en hylde med kiks og tebreve, men ingen potaske. Jeg spurgte en butiksassistent, men hun kiggede bare på mig med tomme øjne og sagde ‘øh, hvad?’ Da jeg gentog mit spørgsmål, spurgte hun, om jeg mente Askepot og sagde, at der lå nogle Disney-prinsessebøger henne i kurvene med spotvarer,” siger Ghita Ørsted, der pludselig fik øje på noget, der gemte sig helt inde i et hjørne på en af hylderne:
“Det viste sig at være en lille kasse fyldt med gemte og glemte sager. Der lå et slidt eksemplar af livets mening, en stak tid til fordybelse, to pakker anstændighed, lidt kundeservice – og så var der sørme også et enkelt brev potaske.”
Butiksbestyrer: En fejl!
Glad og overrasket lagde Ghita Ørsted brevet – og et par af de andre varer fra kassen – i sin kurv og gik hen for at betale. Stregkoderne virkede dog ikke, så kasseassistenten tilkaldte butiksbestyreren, der straks beklagede situationen.
“Han sagde, at det var en fejl. Disse varer var ikke længere i sortimentet, så faktisk kunne jeg ikke købe dem – de skulle straks destrueres. Heldigvis var jeg hurtig,” siger hun og fortæller, hvordan det lykkedes hende at få varerne med hjem:
“Jeg skyndte mig at give ham en pose med kundeservice, og så smilede han og sagde, at hvis jeg kunne bruge tingene, måtte jeg få dem – kvit og frit.”
