Foto: Steen Brogaard, ft.dk
“Simon Spies er et stort forbillede for mig, og som ekspert i Mellemøsten, hvor kvindesynet er mindre snerpet end herhjemme, er jeg forudbestemt til at blive Danmarks nye rejsekonge.”
“Jeg har demokrati i blodet og ordet tatoveret på min maskuline krop, men Danmark er ikke det perfekte land, og prisen for den såkaldte ligestilling er for høj til, at jeg kan stå inde for en fortsat karriere i dansk politik.”
Sådan lyder det fra Naser Khader, der i går meldte ud, at han stopper i dansk politik.
Måske er det ligefrem skæbnebestemt, filosoferer han videre:
“Når man tænker på alt det, jeg har været igennem, fordi jeg er en mand med en helt normal maskulin seksualdrift og det dertilhørende jagtinstinkt, og så pludselig kommer der en TV-serie om et af mine store forbilleder, Simon Spies – det er som om, skæbnen har udpeget min vej.”
Rejsning til fælles
Den snart forhenværende politiker gnægger lidt.
“Man kan sige, at vi begge kan lide rejsning, ikke? Fik du den, haha, det er klog humor! Vi sælger rejsning til danskerne, men som kulturmuslim giver jeg dem selvfølgelig en anden slags grisefester end dem, Simon Spies lavede.”
De næste mange minutter taler Khader om sin århundreder lange erfaring med alt fra partikelfysik til nationaløkonomi og styling af brysthår. Herefter besvarer han modvilligt RokokoPostens spørgsmål:
“Nej, det passer ikke. Jeg stopper ikke i politik, fordi jeg er upopulær. For det er jeg ikke. De mennesker, som er noget værd, ved godt, at jeg ikke har gjort noget forkert, for problemet er, at Danmark har et alt for snerpet kvindesyn.”
Danmarks dobbeltmoral
Danmark er nemlig dobbeltmoralsk, når det kommer til det med frihed, siger han og forklarer:
“Danskerne kan godt lide at sige, at de går ind for frihed. Men man kan ikke både gå op i frihed og i, hvad kvinder vil eller ikke vil. De ved det jo ikke engang selv, og her er Danmark langt bagud i forhold til mange andre lande, især i Mellemøsten.”
Han er sikker på, at han med sit rejsebureau kan skabe en bredere forståelse for de kulturelle træk fra Mellemøsten, som Danmark mangler.
“Danskerne skal derned, hvor det kun er ærbare kvinder, som skal have masser af tøj på, så vi mænd kan kende forskel og koncentrere os mere om at nyde vores frihed. Danske kvinder? Ja, det kan de også sagtens lære at sætte pris på. De kan jo bare dække sig til eller blive hjemme, hvis de synes, det lyder så slemt – men de plejer nu at komme på bedre tanker nede i den æggende varme, når de ser min glinsende, svedige overkrop og lytter til mine kloge ord om alt sådan noget med kultur og Jesus, som tit er meget spændende for kvinder.”
