Foto: Tawng, Bigstock

Foto: Tawng, Bigstock

Nytænkning og visioner er veget til fordel for smædekampagner og strategi, mener den desillusionerede Ur, der ikke længere ønsker at deltage i sin stammes møder.

“Engang havde vi ledere med drømme og visioner, men nu skændes de bare om, hvem der kan administrere stammens forråd bedst og bruger al deres tid på at moralisere og fortælle os, hvem vi må parre os med og hvordan,” siger en tydeligt frustreret Ur, der tilhører Agdu-stammen fra Calix-området.

Indtil for nylig var Ur en ivrig deltager i stammens møder, hvor han diskuterede alt fra fordeling af jagtbyttet til strategisk placering af arkæologisk materiale. Men da kampen om stammens næste leder gik i gang, blev Ur mere og mere skuffet over, hvordan konkurrenterne svinede hinanden til.

“I stedet for at fortælle os, hvad de ønsker for stammen, råber de op om, hvad deres modstandere har gjort galt: Stjålet mad om natten, stukket af fra en jagt eller brugt de forkerte farver i et hulemaleri. Det er så barnligt,” siger Ur, der ikke har tænkt sig at støtte nogen af kandidaterne.

Drømmere jages væk
“På et tidspunkt stillede en af de yngre mænd sig op og fortalte om sine håb og drømme for os Agdu-folk. Han kritiserede vores konstante overfald på andre stammer og, at vi hele tiden jager fremmede væk eller spærrer dem inde,” husker Ur, men tilføjer, at den usædvanlige konkurrent til lederpladsen desværre ikke er med i opløbet længere, da han ikke formåede at svare på konkrete spørgsmål om madfordeling, huleregler og præmier til dem, der forsøger at lave ild.

Derfor ønsker Ur ikke længere at være med i stammens møder og spekulerer på, om han i det hele taget skulle opgive idéen om at få indflydelse gennem traditionelle kanaler.

Forskel i nærområdet
“De øverste i stammen fortæller os, at vi skal være med til at træffe beslutningerne, som om det var den eneste måde at være en god Agdu-mand på. Det handler kun om, at vi skal retfærdiggøre deres egoistiske centralisering af magten,” mener Ur og overvejer at engagere sig i lokalpolitik i stedet:

“Når 150-200 mennesker sidder omkring et bål, siger det sig selv, at kun 10-15 af dem kan få reel indflydelse. Så vil jeg hellere snakke med den håndfuld Agdu-folk, der bor i min hule og gøre en forskel i nærområdet.”