Politikens tidligere chefredaktør er blevet udnævnt til pave efter en rekordhurtig votering. Selvom Lidegaard ikke er katolik, er han så frelst, at det ikke udgør noget problem, fortæller kardinalerne.
Flere i journalistmiljøerne har i længere tid spekuleret i, hvorvidt historiker og tidligere topembedsmand Bo Lidegaard var blevet afskediget, da han forleden tog afsked med chefredaktørkontoret hos Politiken på Rådhuspladsen.
Overmenneskeligt frelst
Men nu viser det sig, at Lidegaard i lighed med flere danske toppolitikere har valgt at satse på en international karriere efter en række prominente stillinger. Fremover vil Lidegaard nemlig kunne kalde sig Pontifex Maximus samt Biskop af Rom. Med andre ord bliver Lidegaard den 267. katolske pave.
Det kom frem, da Lidegaard mandag trådte frem for verdenspressen efter, at kardinalkollegiet i Vatikanet havde voteret i blot syv minutter, inden de sendte den hvide røg til vejrs.
Kardinal Guiseppe Bruini forklarer, hvorfor beslutningen faldt så hurtigt.
“Når der kommer en mand med Lidegaards kvalifikationer, så er det jo bare om at slå til. Ikke alene kan enhver konstatere, at han er nærmest overmenneskeligt frelst, men at han også er totalt ude af stand til at fejle, er åbenlyst ud fra hans virke som lederskribent,” siger Bruini begejstret og understreger, at det derfor var ganske let at se bort fra Lidegaards manglende katolicisme.
“Den fødte søjlehelgen”
Den afgående pave Frans forklarer, at han kun er glad for at afgive pladsen til en så kompetent afløser.
“Vi har stærkt brug for en mand, der er ufatteligt stærk i troen på overmenneskelig venlighed samt mirakler, og her er der ingen tvivl om, at Lidegaard er langt mere kompetent, end jeg er. Han er ganske enkelt den fødte søjlehelgen,” siger Frans, der nu vil hellige sig en tilværelse som kålavler eller bondemand.
Bo Lidegaard vil fremover være kendt under sit nye pavenavn, Praediolum I, og forventes at helgenkåre Erik Scavenius samt hovedparten af De Radikales hovedbestyrelse inden for et par uger.
Den kommende paves fokusområder er indtil videre ukendte, men iagttagere mener, at der er gode chancer for, at han vil fokusere på strubedyb tungetale samt arbejde hen mod et økumenisk og guddommeligt fællesskab af embedsmænd og økonomer.