Foto: HighwayStarz, Bigstock

Foto: HighwayStarz, Bigstock

Anette Gustavsen kan ikke gøre for, at hun kritiserer sin datters udseende og dermed bidrager til, at hun får lavt selvværd. Anette kan nemlig ikke lade være med det, så længe modeindustrien dikterer et bestemt skønhedsideal.

Det er en helt almindelig morgen hos familien Gustavsen. 15-årige Emilie står foran spejlet og sætter hår. Hendes mor, Anette Gustavsen på 49, kommer forbi.

”Sig mig engang, skal du have det der på? Jeg ved ikke, hvad du ligner! Synes du virkelig, at du kan bære den slags?” spørger hun, mens datteren ruller med øjnene, hvorefter hun slår blikket ned og går ind for at finde noget mere neutralt at tage på.

Anette får øje på sig selv i spejlet.

”I guder, hvor er jeg tyk,” siger hun og kigger bekymret på sine hofter.

”Jeg må hellere se at smide et par kilo. Ellers finder din far nok bare en yngre model,” siger hun til datteren og forsøger at lyde som om, det bare er for sjov.

Synd for datteren
Senere forklarer Anette Gustavsen, at hun godt ved, at hendes kommentarer ikke er gode for datterens selvværd.

”Men så længe modeindustrien definerer et skønhedsideal, er der ikke rigtig noget at gøre. Vi kan jo ikke undgå at blive påvirket af reklamer og modestandarder, og det påvirker vores måde at være sammen på, hvad enten vi vil det eller ej,” siger hun og tilføjer:

”Det er virkelig synd for min datter, for jeg kan mærke, at hun har svært ved at være glad for sig selv. Så jeg ville ønske, at modeindustrien og samfundets skønhedsidealer ikke fik mig til at sige sådan nogle grimme ting til hende.”

Ikke den enkeltes problem
Hun afviser, at hun selv kan gøre noget for at styrke datterens selvværd.

”Det kunne være så let, hvis jeg bare kunne lade være med at kritisere hendes udseende. Eller mit eget, for den sags skyld. Men vi kan bare ikke gøre det her til den enkeltes problem, når det i virkeligheden skyldes strukturer, vi alle er ofre for,” siger hun og slutter:

”Min datter er heldigvis nogenlunde pæn og slet ikke overvægtig, så der er håb forude for hende. Men jeg har godt nok ondt af de tykke piger i hendes klasse. Særligt for deres skyld ønsker jeg modeindustrien ad helvede til, for de må have det ekstremt svært – især, hvis de også har fede forældre.”