Foto: Voy, Bigstock
Ikke kun kære børn har mange navne. Ny forskning viser, at også ukære børn kan have mange navne, eksempelvis møgunge, brilleabe og klamme lille svin.
De fleste kender ordsproget “kært barn har mange navne”, der dækker over, hvordan børn, som mange godt kan lide, ofte får mange kælenavne. Men nu dokumenterer et forskningsprojekt, at også børn, som ikke er specielt kære eller vellidte, kan få rigtig mange navne ud over det, de fik ved fødslen.
“Jeg må indrømme, at resultaterne kom noget bag på os,” fortæller professor Malthe Bjerregård Svendsen fra Aarhus Universitets Center for Normative Navngivningsstudier. Svendsen er forfatter til rapporten “Foreløbig skitse til en forståelse af kvantitativ korrelation mellem kærhed og navnekonventioner hos børn i indskolingsalderen”.
Stor variation blandt ukære navne
“Efter at have foretaget omfattende antropologiske feltstudier på en lang række folkeskoler på klassetrinnene fra første til tredje kan vi konstatere, at det faktisk højst overraskende er de børn, som ikke er særlig kære, der får flest navne,” siger han og fortæller, at de mindre kære børn i gennemsnit fik 2, 4 gange flere navne end de kære.
Ikke nok med, at de ukære børn får flest navne. De får også navne med den største grad af variation.
“Mens de kære børn typisk bliver kaldt lille skat, søtte og diverse diminutiv-lignende former af deres fornavn, er der langt større variation inden for de navne, som de ukære børn får,” siger professoren og eksemplificerer:
“Det kan være alt fra de meget generelle navne som ‘forpulede møgunge’ eller ‘idiot’ over klassikere som ‘skarnsknægt’ til navne, der har noget med det konkrete ukære barns udseende at gøre. Eksempelvis kan vi se, at ‘klamme’, ‘so’, ‘jordbærhjelm’, ‘svin’ og forskellige kombinationer af ‘fede-‘ er rigtig udbredte.”
Social navneøkonomi
Malthe Bjerregård Svendsen forklarer, at resultaterne tyder på, at der eksisterer en form for social navneøkonomi, som er særlig udbredt blandt de ukære børn, der også i langt højere grad end deres jævnaldrende synes at give andre børn, kære såvel som ukære, tilnavne.
Det spørgsmål planlægger Svendsens forskningshold at undersøge nærmere, når de har færdiggjort et projekt, der skal afklare, om den, der selv har pruttet, bedre kan lugte den, end andre kan.
