Foto: isn5000, Bigstock
I mange år bildte Anja Nyborg sig ind, at hun var “den lykkelige luder”. I dag lever hun et helt almindeligt liv med stress og bekymringer for fremtiden – takket være en opsøgende medarbejder fra Kompetencecenter Prostitution.
For to år siden ringede en opsøgende medarbejder fra Kompetencecenter Prostitution på døren til det bordel, hvor den nu 38-årige Anja Nyborg havde solgt sin krop gennem otte år. Dengang mente Anja ikke, hun havde brug for hjælp, men efter nogle besøg, hvor den opsøgende medarbejder på en anerkendende måde forklarede hende, at hun led af selvbedrag, lykkedes det Anja at bryde ud af prostitutionen.
RokokoPosten møder Anja Nyborg i hendes lejlighed i Horsens. Den er simpel, men pæn – med fire værelser og god plads til Anja, manden Michael og deres to børn, tvillingerne Alexander og Christopher på 12 år.
Den Lykkelige Luder
Da Anja fik sin debut som prostitueret på et af byens bordeller, var hun helt overbevist om, at hun havde truffet et frit valg. Og i de otte år, hun nåede at sælge sig selv, bildte hun sig ind, at hun havde et dejligt liv.
“Jeg troede sgu’, jeg var den lykkelige luder,” griner Anja og ruller med øjnene.
“Der var jo kunder hver dag. Ofte stamkunder, for mange mænd syntes, at jeg var rigtig god til det, jeg lavede. Og jeg var nem og lod mig smigre af alle deres pæne ord. At jeg var så sød og dejlig, at de følte sig så trygge i mit selskab, at de stolede på mig og den slags. Dengang var jeg slet ikke bevidst om, hvor ødelæggende det er for selvværdet, når man hører på sådan noget dag ud og dag ind.”
Anja holder en pause og tager en tår kaffe. Så fortæller hun videre om dagligdagen på bordellet.
En smertelig erkendelsesproces
En af de første dage i år 2009 fik Anja besøg af den opsøgende medarbejder fra Kompetencecenter Prostitution, Anita Brix. Det blev starten på en lang, smertelig erkendelsesproces, hvor Anja gennem adskillige timers psykologsamtaler lige så stille blev klar over, at hun havde levet på en løgn.
“Det var utroligt svært at stoppe på bordellet. Jeg havde nogle søde kolleger, som jeg savnede helt vildt i starten, men inderst inde var jeg nok klar over, at det var nødvendigt at bryde kontakten for at undgå tilbagefald. Jeg var lullet ind i løgnene gennem otte lange år, så hvis jeg nogensinde skulle gøre mig håb om en normal tilværelse, måtte jeg vinke farvel til alt, der havde med prostitutionstilværelsen at gøre.”
Overskudsmenneskets selvbedrag
En af de ting, der var sværest for Anja, var det nødvendige tab af overskud til familien, som hun måtte acceptere for at redde sit selvværd og omdømme i byen.
“I dag kan jeg godt se, at det også er bedst for børnene,” reflekterer hun.
“Dengang syntes jeg, det var helt uproblematisk, at de var så få timer i institution, og at jeg endda kom glad hjem fra arbejde. Men jeg var jo urealistisk overskudsagtig, og alt det med at mangle penge sidst på måneden eller overskud til børnene i det daglige, kendte jeg ikke rigtig til.”
Anja kom i terapi hos en dygtig psykolog, og det var her, brikkerne begyndte at falde på plads. At hun havde betalt dyrt for livet i prostitution ved at fravælge flere børn, fordi hun ikke havde lyst til at skulle holde barselsorlov, og i det hele taget følte sig tilfreds med kun at have været gravid en enkelt gang. Hun indså også, at hendes børn betalte en alt for høj pris ved at skille sig ud, med en mor, der næsten hver eneste weekend tog dem med ud i naturen for at lege og udforske, og som ikke gik så højt op i, om tøjet blev ødelagt, fordi der altid var råd til noget nyt.
I dag forstår Anja, at det var ét stort selvbedrag, at det var sundt for hendes børn at leve et liv, der var så anderledes end det, deres jævnaldrende kendte til.
Endelig autentisk
I dag, kun to år efter afskeden med livet i prostitution, lever Anja Nyborg et liv som alle andre. Kompetencecenter Prostitution hjalp hende med at finde et job som bagerjomfru i den anden ende af byen, og her arbejder hun stadig på fuld tid.
“Jeg er SÅ glad for det arbejde,” fortæller Anja begejstret.
“Hver dag betjener jeg kunder, der er helt almindeligt sure og vrisne – eller bare ligeglade med, om jeg smiler og ser sød ud. Og når jeg kommer hjem, er jeg træt som alle andre, og nogle gange har jeg endda symptomer på stress.”
For børnene har det også været en lettelse, at deres mor nu er en helt almindelig ravnemor som alle andre.
“Førhen kendte de jo ikke til ulvetime eller at blive parkeret foran fjernsynet eller computeren, fordi deres forældre ikke havde overskud til at være nærværende. Men nu sker det helt af sig selv – jeg orker ganske enkelt ikke at sætte mig ind i alt det, der foregår i deres liv.”
At Anjas nye liv er sundt for hendes børn, er hun ikke længere i tvivl om.
“Gennem terapien har jeg indset, at mit manglende overskud er godt for drengene. Nu risikerer jeg ikke længere, at de udvikler urealistiske forestillinger om, hvordan en forælder skal være.”
Anja Nyborg drager et lettelsens suk og rejser sig besværet fra sofaen. Hun er gravid, afslører hun. Måske bliver hun fyret. Og sådan er livet jo, forklarer hun og slutter:
“Endelig, endelig, endelig er jeg blevet autentisk.”
