Foto: qimono, Pixabay

Foto: qimono, Pixabay

Selvom journalister, folkeskolelærere,  jordemødre og andre professionsbachelorer er indehavere af andenrangsuddannelser, er deres dna identisk med rigtige menneskers. Det er den overraskende konklusion på en netop offentliggjort undersøgelse fra Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet.

Hvordan kan det være, at professionsbachelorer, trods deres besynderlige uddannelsespræferencer, næsten fremstår som almindelige mennesker? Dette spørgsmål har gennem hele menneskehedens historie optaget filosoffer, psykologer og antropologer. Ingen er dog kommet med en holdbar forklaring.

Men nu kaster genetikken nyt lys over det urgamle, gådefulde spørgsmål. Seniorforsker fra Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet, Mogens Hermansen, har nemlig sammenlignet flere tusinde professionsbachelorers dna  med en kontrolgruppe bestående af akademikere og andre med rigtige uddannelser.

Resultatet er så overraskende, at han forudser, at undersøgelsen vil skabe kontroverser i den humangenetiske forskning i mange år fremover.

“Professionsbachelorerne adskiller sig ikke genetisk fra kontrolgruppen. Det er derfor, de virker så almindelige,” fortæller han.

Man skal ikke skue hunden på hårene
Mogens Hermansen advarer dog mod at tolke for entydigt på konklusionerne.

“Man kan ikke umiddelbart konkludere, at de 100 procents lighed er ensbetydende med, at professionsbachelorer er rigtige mennesker. Man må huske på, at vi har 85 procent af vores gener til fælles med mus – og hele 98 procent med menneskeaber,” forklarer han.

Hermansen understreger desuden, at dna-sekventering og -analyse er uhyre komplekse processer, hvis resultater ikke med lethed lader sig forklare for lægfolk.

Hermansen gætter nu på, at forskellen på professionsbachelorer og rigtige mennesker skal findes i de en til fire procent af menneskets arvemateriale, der stammer fra neandertalere.

“Det virker overordentlig sandsynligt, at professionsbachelorer har bevaret en større mængde arvemateriale fra vore førmenneskelige forfædre, end tilfældet er for akademikere og andre mennesker,” slutter han.