Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt. Det er de nye nyhedskriterier, der skal standse aviskrisen og få salget til at stige igen.
Avisernes oplagstal styrtdykker. Men nu har ledende pressefolk fra landets dagblade vedtaget et nyt sæt nyhedskriterier, der skal knække kurven og få avissalget til at stige igen. Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt – hvis disse kriterier er opfyldt, er artiklen god.
Kriterierne afløser de såkaldte VISAK-kriterier, væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt, der i dag bruges som pejlemærke for, om en historie holder vand.
“Pressen er kørt fast i de gældende nyhedskriterier, og nu har vi altså besluttet os for at sende dem på pension til fordel for det, vi kalder GNLB-kriterierne,” fortæller Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard.
Virkelig spændende nyorientering
De nye nyhedskriterier vækker begejstring blandt landets journalister.
“Det er en virkelig spændende nyorientering, og jeg glæder mig rigtig meget til at skulle vurdere historierne ud fra nogle andre parametre, end jeg er vant til – især når jeg tager stilling til de mange pressemeddelelser, vi modtager hver eneste dag,” siger journalist Bettina Husted fra Jyllands-Posten.
Og hun er ikke nervøs for, at det bliver svært at omstille sig:
“Nej, for de er jo præcis lige så arbitrære som de gamle,” erklærer hun og fastslår, at selvom kriterierne nu er anderledes, så vil udfordringerne være de samme:
“Nogle gange kan det være svært at opfylde alle kriterierne, men så man jo bare tænke kreativt og opfinde noget – det er vi så vant til, især når det drejer sig om konflikt.”