På trods af Kinas årelange økonomiske og militære dominans er der ingen, der gider deres film, musik eller bøger. “Jeg er bare glad for, at de stadig låner Hollywood penge,” fortæller vestlig borger.

Der er kø uden for Copenhagen’s Chinese Theatre, hvor Mary-Kate og Ashley Olsens nye film, “Cougars On The Run 4D”, har premiere. Den enorme biograf er, ligesom langt de fleste af hovedstadens bygninger, kinesisk ejet, men for tiden er der kun én kinesisk film på plakaten, nemlig “Yanggu: For fællesskabets bedste”.

Den amerikanske films popularitet er ikke noget særsyn: Som de fleste læsere nok er klar over, byder langt de fleste kulturinstitutioner i Vesten stort set kun på amerikanske, europæiske eller i mindre omfang afrikanske produkter og kunstværker.

Det bekræfter en ny undersøgelse foretaget af det globale researchinstitut, Jintao Center for Cultural Research, der har kortlagt det kulturelle udbud i USA, Canada og 14 europæiske lande, deriblandt Danmark.

Maos fingre hjælper ikke
Kina har ellers gjort sig store anstrengelser for at udbrede sin kultur til den vestlige verden; i over 20 år er enorme kulturcentre, også kaldet “Maos fingre”, dukket op i hver eneste større by. Herhjemme var København den første nordiske hovedstad, der inviterede Kina indenfor. Alligevel er danskerne ikke imponerede.

“Kinesisk kultur er bare nederen og uforståelig. Siden de holdt op med at lave film om kampsport, er det kun gået ned ad bakke,” udtaler den 52-årige biografgæst Douglas Andersen, der har været fan af Olsen-tvillingerne siden deres Xiaoping-vindende præstation i “Romeo & Julie & Julie”.

Andersen, der til daglig er revisor hos PricewaterXhongTian, mener, at Kinas film, musik og bøger er kedelige, prægede af et vanvittigt langsomt tempo og alt for fokuserede på levevilkårene i tekstilindustrien. Kort sagt, kulturen står ikke mål med landets utvetydige position som verdens stormagt.

“Jeg er bare glad for, at de stadig gider at låne Hollywood penge,” udtaler han.