Den mest usympatiske person i verden er en 46-årig mand fra Slagelse, der mishandler dyr, ødelægger familiesammenkomster og hader såvel besøgsvenner som hospitalsklovne.
Den 46-årige ingeniør Søren Poulsen er af en international forskergruppe blevet identificeret som verdens mest usympatiske menneske. Det er sket på baggrund af en lang række parametre som dagligdags sadisme, tilstræbt social uomgængelighed og ondskabsfulde antipatier, hvor han scorede højest i alle tilfælde.
Og det er da heller ikke småting, som Søren Poulsen ikke kan lide. Da RokokoPosten besøger Søren, får han, allerede inden avisens udsendte når at tænde sin diktafon, erklæret sin foragt for Anne Frank, penicillin og Læger Uden Grænser.
Hospitalsklovne det værste i verden
Men en særlig aversion har Søren Poulsen gemt til en bestemt gruppe:
“Selvom jeg også hader besøgsvenner virkelig meget, er hospitalsklovne det værste i verden. Den måde, de render rundt med deres klamme, selvopofrende klovnenæser og gør syge børn glade på, det er simpelthen ulækkert,” erklærer han og sparker åndsfraværende til den kat, han har anskaffet til samme formål.
Usympatisk inden for lovens rammer
Selvom Søren erkender lejlighedsvis mishandling af nuttede og lodne dyr, gør han sig umage for så vidt muligt at være usympatisk inden for lovens rammer, da han ikke vil give andre glæden ved at se ham dømt.
“Ellers havde jeg røvet et julemærkehjem for længst,” siger han og puster med fuldt overlæg røgen fra en ældre cerut i hovedet på RokokoPostens udsendte, efterfulgt af en serie eder og en erklæring af et stort had til alfabetisme i almindelighed og journalister i særdeleshed.
Gjorde sig lystig over brudgoms impotens
Søren Poulsens gemenhed er dog ikke begrænset til moderat dyremishandling samt foragt for uselviske initiativer. Han gør sig også umage for at udstille og håne folk i sin nærmeste omgangskreds.
“Jeg holdt engang en tale til et bryllup, hvor jeg i næsten en halv time gjorde mig lystig over gommens sukkersygebetingede impotens. Til sidst græd de fleste, mens jeg drak portvin og grinede højt og hånligt. Det var fedt,” siger han og tilføjer, at han til et andet bryllup forærede en begravelsesbuket som gave.
Det er dog ikke alt, Søren Poulsen hader. Efter længere tids overvejelse nævner han en enkelt undtagelse med en vis ærgrelse i stemmen.
“Jeg plejede også at hade FN, men af en eller anden grund er det ved at gå over.”