Det er egoistisk, at danskerne ikke vil låne penge til ting, de ikke har brug for, mener både politikere og eksperter i økonomi.
Ifølge Berlingske Business ønsker et flertal af danskerne ikke at skrue forbruget i vejret og vil hellere spare op end at tage lån. Det er en udvikling, der bekymrer både økonomieksperter og politikere.
Steffen Schønberg, der er økonomichef i en større dansk virksomhed, er ligefrem forarget.
“Hvis vi skal have gang i økonomien, kræver det, at masser af virksomheder sælger masser af ting, men hvis folk er så egoistiske, at de ikke vil bruge lånte penge til unødvendigt forbrug, går alting jo i stå,” udtaler han.
At der er tale om egoisme, er professor i forbrugsøkonomi ved Københavns Universitet Anders Bendix Christensen enig med Schønberg i:
“Vi lever i en mig-mig-mig-tid. Folk tænker kun på, hvad de selv har brug for og ikke, om der er andre, der har brug for, at de køber noget mere. Det er dybt bekymrende.”
Luksusfældens skyld
Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, er også bekymret over den egoistiske udvikling og mener, at det til dels er tv-udsendelser som Luksusfælden, der bærer ansvaret for, at danskerne ikke smider om sig med penge.
“Den slags programmer viser kun mennesker, det ender helt galt for, og det giver folk det falske indtryk, at enhver form for overforbrug er den direkte vej til økonomisk ruin,” udtaler han.
Han mener, at der er behov for en modvægt til Luksusfælden, så folk får et realistisk indtryk af det fornuftige overforbrug, som er nødvendigt for at holde hjulene i gang.
“Man skal selvfølgelig ikke låne 50.000 kroner til forbrug, hvis man er på kontanthjælp, men de fleste andre kan sagtens afsætte et beløb hvert år til at betale renter for forbrugslån, lidt ligesom mange afsætter penge til velgørenhed,” påpeger han.
Behov for innovation
Joachim B. Olsens radikale kollega, erhvervsordfører Ida Auken, mener derimod, at det er virksomhederne, der må tænke mere innovativt.
“Hvis virksomhederne udviklede produkter, der gik i stykker i løbet af kort tid, ville folk være motiveret til at købe nye ting oftere. Det ville også skabe et større marked for bæredygtig bortskafning af affald, og så har man slået to fluer med ét smæk,” udtaler hun.