Foto: Jeroen Bennink, Bigstock
Finansministerens søvnproblemer er årsag til den mystiske flagstangstælling. Statsministeren overvejer en tilsvarende manøvre for at lulle befolkningen i søvn.
De sorte rande under finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) øjne taler sit eget tydelige sprog. Han har haft svært ved at sove på det seneste, indrømmer han over for RokokoPosten, der er mødt op for at høre, hvorfor landets offentlige institutioner skulle rapportere antallet af flagstænger, de flager med på officielle flagdage.
“Jeg har talt får. Og heste. Og grise. Intet hjalp. Men så sad jeg til frokost med nogle fra Dansk Folkeparti, der havde en passioneret samtale om Dannebrog og landets officielle flagdage, og så faldt jeg i søvn,” fortæller han.
Om aftenen prøvede finansministeren derfor at tælle flagstænger i stedet for får. Det virkede. Men kun et par dage. Så blev han i tvivl om, hvor de flagstænger, han talte, egentlig var placeret.
Excel-lent
Efter at have drøftet problematikken med sine embedsmænd, besluttede finansministeren at lave en optælling.
“Nu har jeg et Excel-ark, hvor jeg kan se lige præcis hvor mange, der står de forskellige steder. Det hjælper gevaldigt på min nattesøvn,” smiler han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er begejstret ved tanken om, at optælling af genstande kan hjælpe folk med at falde i søvn.
“Det er jo excellent,” siger han og afslører, at han allerede har sat sine embedsmænd til at drøfte, hvordan manøvren kan udbredes til befolkningen.
Søvn frem for protester
Han fortæller, at de seneste stramninger på udlændingeområdet har medført en masse protester, som gør det svært for politikerne at passe deres arbejde. Derfor kommer muligheden for at lulle befolkningen i søvn som en kærkommen mulighed for at sikre arbejdsroen på Christiansborg.
“I stedet for at tale om, hvor mange smykker, vi konfiskerer, kan vi taste oplysningerne ind i et Excel-ark, som vi får DR til at bringe hver time. Så kan det være, at folk falder i søvn i stedet for at bruge tiden på at protestere over ting, de alligevel ikke får indflydelse på,” siger han og slutter:
“Måske kan vi bruge de sociale medier til at lade folk foreslå, hvad vi skal tælle næste gang, så det kommer til at fremstå som et samhørighedsprojekt.”
