Illustration: SK_Tiger, Bigstock

Illustration: SK_Tiger, Bigstock

Ortodokse formaninger om renhed, sabbat og svinekød er simple og logiske efter mange år med selvmodsigende kostråd, lyder det fra konvertitten Amalie Christensen.

“Siden jeg var i starten af 20’erne, har jeg gået meget op i at spise på den rigtige måde. Først uden fedt, så uden kulhydrater, så efter min blodtype, så efter min kropstype, så efter en stenalderdiæt. Det var håbløst at følge med,” fortæller Amalie Christensen, der for tre år siden tog konsekvensen af sin besværlige livsstil og konverterede til jødedommen:

“Jeg gik meget op i at lære alt, hvad jeg kunne, om jødisk kultur, historie og selvfølgelig de religiøse skrifter. Det var nærmest et helt studie ved siden af mit arbejde. Til gengæld holdt jeg op med at læse artikler på nettet om sundhed, og så endte det med, at jeg alligevel havde en masse tid tilovers.”

Stor tolerance
Inden for ortodoks jødedom findes også regler for, hvad man må spise, og hvordan maden skal tilberedes, men her har religionen en stor fordel frem for moderne kostråd.

“Reglerne ændrer sig aldrig! Jeg skal ikke spekulere på, om folk i bondestenalderen spiste hele dyr med indmad, eller om det er OK at drikke kaffe, så længe man putter smør i, eller om al maden skal være rå. Det er enkelt: Lad være med at spise gris eller skaldyr,” siger Amalie og tilføjer, at der selvfølgelig er konflikter, men at lærde og rabbinere udviser stor tolerance over for anderledes tænkende.

“Det ser man ikke så meget hos veganere eller LCHF-folk,” siger hun og tilføjer, at hun i øjeblikket tumler med spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at åbne køleskabet under sabbatten.

OK at åbne køleskabet?
Amalie har læst flere rabbineres overvejelser om emnet samt konsulteret en dansk ortodoks rabbiner. Man må nemlig ikke tænde ild under sabbatten, hvilket inden for ortodoks jødedom ofte fortolkes som, at man heller ikke må bruge elektricitet.

“Jeg kom frem til, at jeg godt må åbne køleskabet under sabbatten, hvis jeg slukker for pæren dagen inden, så jeg ikke via min døråbning er skyld i, at et lys tændes. Simpelt!” slutter Amalie.