Foto: Alen-D, Bigstock
“Som fremmed her i Brøndby Strand tog jeg straks budskabet til mig,” siger 32-årige Ali Hussain, der takker Danskernes Parti for det skub, han havde brug for.
Ali Hussain har boet mere end 10 år i Brøndby Strand. Men han har altid været en fremmed.
“De andre, der bor her, de er bare slet ikke som jeg. Men jeg har arbejde her, og mine børn er født her, så jeg har bare prøvet at acceptere tingene,” siger han.
Han erkender, at han måske ikke har gjort nok for at tilpasse sig. Og at han måske endda inderst inde har følt sig lidt bedre end dem, der er født og opvokset der.
“Det er lidt svært, for mine børn er jo født her, men jeg har ærligt talt ikke lyst til, at de skal tilegne sig vestegnskulturen,” siger han.
Hører ikke til
Derfor var det en glædelig overraskelse for Ali Hussain, da han fandt en løbeseddel fra Danskernes Parti i sin postkasse. Sedlen var nemlig en opfordring til at rejse hjem. Og den var adresseret til “de fremmede i Brøndby Strand”.
“Som fremmed bliver man rigtig glad for sådan en løbeseddel, for man ved jo inderst inde godt, at man ikke hører til her. Min kone er ikke så glad for idéen, for hun er fra Fyn og ville hellere hjem til Svendborg. Men hun synes også, Jylland virker spændende, og er klar til at give Esbjerg en chance,” siger han.
Ali Hussain er født og opvokset i Esbjerg, og trods de mange år i Brøndby Strand er han aldrig holdt op med at identificere sig som esbjergenser. Han er dog lidt nervøs for, om “dem derhjemme” vil synes, han er blevet for københavnsk.
Fanget mellem to verdener
“Jeg vil ikke lyde som et offer, men nogle gange kan man godt føle sig fanget mellem to verdener. For hvad er man egentlig? Jeg føler mig som esbjergenser, men kan jeg falde til i min fødeby, når jeg har været et fremmed sted så længe?” overvejer han og tilføjer, at han først og fremmest glæder sig til at komme hjem og er glad for, at Danskernes Parti hjalp ham med at træffe beslutningen.
“De forstår virkelig os danskere. Vi har det nok bedst med, at alting er, som det altid har været,” slutter han.
