Foto: Anna Kraynova, Bigstock
Det burde ikke være så svært at trække på skuldrene over Mogens Holgersens dårlige opførsel, men kollegerne har en håbløs tendens til at gå til lederen eller ligefrem konfrontere Mogens selv.
Hvis der er noget, der kan gå 50-årige Mogens Holgersen på nerverne, er det, når kollegerne på kontoret tager på vej, bare fordi de synes, at han opfører sig dårligt.
“Jeg er meget ærlig og siger tingene, som de er. Det sætter folk bare ikke altid pris på, men det kan jo ikke være mit problem,” mener han og eksemplificerer:
“Hvis Jytte har en nederdel på, som får hendes røv til at ligne en ladeport, så siger jeg det. Så kan hun jo lade være med at tage den på en anden gang. Men hun bliver smækfornærmet og vender det til, at jeg har et problem med min attitude. Som om det er mit problem, at hun er dårlig til at vælge tøj.”
Brokker sig over småfejl
Andre gange brokker kollegerne sig over småfejl, som dengang Mogens havde indkaldt til et møde, men efterfølgende flyttede det til et andet lokale.
“Så fik jeg ikke lige sagt det til alle, og det skulle jeg selvfølgelig høre en masse for bagefter. Der var endda en, der gik til chefen og klagede, så jeg skulle ind og spilde en masse tid på at få at vide, hvordan jeg burde opføre mig,” sukker han.
Selv mener Mogens, at det i sidste ende er chefens ansvar, at stemningen på kontoret er så dårlig.
“Hun har ansat alt for mange kvinder. Alle ved, at når der er for mange kvinder samlet ét sted, går der hønsegård i den,” siger han.
Mogens: Lad det fare
Han understreger dog, at han ikke har noget imod de kvinder, han arbejder sammen med.
“De er såmænd ganske pæne at kigge på, de fleste af dem, og det er da hyggeligt at have nogen at give et lille klap bagi, når man har lyst. Hvis de bare ville lade være med at piske en stemning op, bare fordi de synes, jeg behandler dem dårligt, ville det faktisk være helt behageligt at være på arbejde,” siger han og fortæller, at han kender til en ganske god måde at løse alle problemer på:
“De kunne bare trykke på pyt-knappen – lade det fare, når de synes, at jeg gør noget forkert. Så ville alting glide meget lettere. Jeg gør jo ikke noget for at genere nogen. Det burde de have lidt forståelse for.”
