Foto: 3dmi, Bigstock

Lensgreven gider ikke høre på mere hysteri fra læger og astrologer og mener, at det er bedst at blive smittet hurtigt, så man kan få det overstået.

Gaderne i Milano er tomme og luften tung, mens RokokoPostens udsendte går en tur med den holstenske lensgreve Johan Ahlefeldt. En krumrygget skikkelse iført kutte og et gigantisk fuglenæb i læder dukker op fra en smal gyde, men skynder sig tilbage i mørket ved synet af os.

“De er simpelthen så hysteriske herovre, faktisk værre end astrologerne i København. Pest, pest, pest, de snakker ikke om andet. Man kan ikke leje et værelse, få et måltid mad eller gå i teatret, fuldstændig håbløst,” siger Ahlefeldt, hvorefter han hoster på RokokoPostens udsendte.

Ikke værre end influenza
I nat har greven sovet med sit følge hos en milanesisk rigmand, der desværre ikke selv var til stede, da han døde af pest for tre uger siden.

“Men han var også gammel og svagelig, så hvad havde han regnet med? Jeg skal nok klare mig. Det er jo ikke værre end en influenza, så hvorfor ikke bare blive smittet hurtigt og få det overstået?”

Lensgreven er rejst til Milano på ferie imod samtlige sine læger og astrologers anbefalinger.

“De har pisket en stemning op, så man snart ikke tør gå nogen steder. Jeg skulle have været på jagt med flere af mine venner, men de nægtede at tage herover, da de hørte om pesten. Alting går jo i stå, hvis man tænker på den måde,” siger Ahlefeldt, idet han giver hånd til en forbipasserende mand med bylder over hele kroppen og dernæst gnider sig i øjnene.

Milano uden beskidte handlende
Selvom pesten har ødelagt mange af de fornøjelser, som Ahlefeldt havde set frem til, må han indrømme, at han også finder den tomme by fascinerende.

“Tænk at have Milano helt for sig selv uden alle de beskidte handlende, der flokkes om seværdighederne. Man kan for alvor føle sig som en rejsende,” sukker lensgreven og snupper en pære fra en forladt markedsbod.

Han gumler eftertænksomt, mens han kigger på RokokoPostens udsendte.

“Selvom det her pesthysteri er overdrevet, får det måske alligevel en gavnlig effekt. Dels kan vi rense Guds skaberværk for gamle og ubrugelige mennesker, dels slipper vi for al den forurenende støj og snavs, der følger med, når store menneskemængder samles. Jeg tror, jeg kommer til Milano igen næste år,” slutter greven, mens en sort byld begynder at danne sig på hans hals.