Foto: Pathfinder77, Wikipedia

Den aarhusianske fodboldklub AGF overvejer at ændre kampråbet “Kom så, De Hviie” efter at være blevet stærkt kritiseret for at reproducere eurocentriske normer og stræbe efter hvidt overherredømme.

“Kom så, De Hviie!”

I årtier har det taktfaste råb gjaldet over tribunerne på det aarhusianske stadion Ceres Park & Arena under hjemmeholdet AGF’s kampe.

Men nu ser det ud til, at fodboldfans i smilets by må finde nye måder at hylde det lokale hold på. For ifølge stadig flere aktivister promoverer fodboldklubben strukturel racisme med sit ensidige hvidhedsfokus.

Aktivist ikke tryg på stadion
“Ikke alene gør AGF-fans et stort nummer ud af at holde med ‘de hvide’. De erklærer også, at de er ‘hvide, til de dør’ og understreger, at de er ‘de hvide fra Fredensvang’. Dette er temmelig etnocentrisk, da der faktisk også bor en del mennesker med anden etnisk herkomst syd for Harald Jensens Plads,”  forklarer den 25-årige antiracistiske aktivist og antropologistuderende Sille Kvist Madsen og tilføjer, at hun derfor sandsynligvis ikke ville føle sig særlig tryg i Ceres Park & Arena, hvis hun nogensinde skulle komme der.

Direktør: Kritik gør indtryk
AGF’s administrerende direktør Jacob Nielsen forklarer, at kritikken gør stort indtryk på ham.

“AGF er en moderne klub, som i høj grad ønsker at følge med tiden og signalere, at vi er langt fremme på banen, når det kommer til mangfoldighed og inklusion. Derfor er vi i fuld gang med at udarbejde nye kampråb og sange i samarbejde med klubbens fans,” fortæller han og giver nogle eksempler.

“Eksempelvis kan man råbe ‘Kom så, de inkluderende, som forhåbentlig vinder, uden at vi dog dermed hverken implicit eller eksplicit nedgør hverken modspillere eller andre på baggrund af køn, seksualitet eller etnisk herkomst’.”

Jacob Nielsen fortæller også, at råbet “vi er de hvide fra Fredensvang” bliver ændret til noget i retning af “vi er personer fra et sted, som vi har en vis affinitet til, uden at vi dermed siger noget om hudfarve eller postulerer geografisk overlegenhed, der i øvrigt er en sociohistorisk konstruktion”.