Foto: Microbiz Mag, Flickr
Folkeskolen er transfobisk og problematisk, siger skoleelevs far. Derfor har han smidt sønnens computer i havnen og droppet hjemmeskole til fordel for at sove længe og spille PlayStation.
Inden corona var Niels Janning ikke specielt engageret i sønnen Antons skolegang. Men da pandemien tvang skolerne til at lukke, skulle den 32-årige arbejdsløse kultursociolog pludselig til at holde øje med sønnens hjemmeskoling.
”Min kone er laborant og skal stadig møde ind. Så pludselig blev jeg nødt til at engagere mig i Antons skolegang,” fortæller Janning, da han møder RokokoPosten.
Den skole, han opdagede, at hans søn gik i, var dog med Niels Jannings egne ord ”ekstremt arbejdskrævende” og ”meget problematisk”.
”Det starter med, at lærerne råber elevernes navne op. På intet tidspunkt bliver eleverne spurgt, om de identificerer sig selv med det navn, de har fået eller hvilket pronomen, de vil tiltales med, og det er selvfølgelig dybt problematisk,” siger Niels Janning og understreger, at eleverne ikke får mulighed for at skifte navn eller køn i løbet af skoledagen, som kan strække sig så langt som til klokken 14.30.
Et Big Brother-agtigt system kaldet Aula
”Hele folkeskolen er transfobisk. De sidder og læser noget, der hedder Søren og Mette. Så skal Søren være en mand og Mette en kvinde, men hvor er inklusionen af alle dem, der ligger andre steder på kønsspektret?” raser Niels Janning.
Samtidig opdagede Niels Janning, at der findes et ”Big Brother-agtigt system ved navn Aula”, der pålægger elever og forældre bestemte handlemønstre. Det blev dråben, der fik ham til at smide sønnens computer i havnen i protest mod den danske folkeskole.
PlayStation som undervisning
Efterfølgende har Niels Janning lavet sin egen hjemmeskole for sønnen Anton, der ifølge Niels Janning er præget af livsvisdom, nysgerrighed og tolerance.
I den nye hjemmeskole sover Niels Janning og Anton længe som en protest mod, at samfundets tidsmæssige normer skal bestemme, hvornår deres dag starter. Derefter spiller Niels som regel PlayStation for at vise Anton, hvordan man kan bygge fællesskab og venskab med folk overalt på kloden, hvis bare man har kærlighed og en fælles passion, mens Anton ofte sidder med en iPad for at udvikle sin nysgerrighed og kreativitet. Niels sætter også en ære i at afvise sønnen, når han spørger, om de skal lege eller lave skolearbejde sammen.
“På den måde lærer han, at det ikke kun handler om at få, men også at give – her konkret plads til, at jeg kan få et frirum, selvom han er nødt til at være hjemme sammen med mig.”
