Foto: vetre, Bigstock
Velgørende, selvom det er lidt af et helvede, som mest af alt minder om en IKEA-tur i myldretid eller at ligge lige der på motorvejen, hvor 15 lastbiler skiftes til at overhale hinanden. Det siger Jesus efter sit weekendbesøg i dødsriget.
“Det var Satans!”
Jesus viser RokokoPostens fortidskorrespondent et billede, som han har taget med sin mobil. Det forestiller nogle af de fortabte sjæle, det lykkedes ham at løskøbe under sit besøg i dødsriget. Et besøg, der tjente flere formål.
“Først og fremmest handlede det selvfølgelig om at få reddet alle, men jeg må indrømme, at jeg også bare trængte til at komme lidt væk. De sidste par år her i jeres verden har været temmelig opslidende,” siger han og tilføjer, at han ikke er den mindste smule bange for at lade de løskøbte rejse ind i Guds Rige.
“Alle de der rygter om radikalisering skræmmer mig ikke. Jeg har set værre, og min far har en plan,” siger han.
Diplomatisk tovtrækkeri
Jesus fortæller, at han er godt tilfreds med sit besøg i dødsriget. Det gik bedre, end han havde frygtet.
“Faktisk var jeg tæt på at fortryde, for jeg hader virkelig det der diplomatiske tovtrækkeri, som man er nødsaget til at gå igennem, når man forhandler med Djævelen,” siger han, men understreger, at han er glad for, at han ikke stak halen mellem benene.
“Det gav jo pote, og selvom jeg ikke er vild med det politiske spil, er det faktisk ikke værre end de der endeløse debatter med farisæerne,” siger han.
Tid til sightseeing
Efter forhandlingerne fik Jesus heldigvis tid til at rejse rundt og kigge på nogle af dødsrigets seværdigheder.
“Styx er smuk på den her tid af året, og selvom dødsriget mest af alt er et helvede, der minder om IKEA i myldretid eller at ligge på motorvejen lige bag 15 lastbiler, der skiftes til at overhale hinanden, så er der også små oaser, hvor man kan komme lidt ud af sin krop og leve i nuet,” siger Jesus, der regner med at blive i vores verden en måneds tid, før han tager hjem for at gøre klar til de nye gæster i Guds Rige.
“Jeg tør ikke sætte en deadline, for den slags anlægsprojekter trækker altid ud. Vi skal udvide og renovere, og der er mange løser ender at samle, men jeg lover, at når vi først bliver færdige, skal det nok blive godt.”
