Foto: Tinnakorn, Bigstock
En sorgens dag. Sådan lyder det i mediedækning af de mange festivalaflysninger. Med rette, mener ekspert i menneskerettigheder, for at miste muligheden for at lytte til musik under åben himmel er en af de værste krænkelser, mennesket kan udsættes for.
I avisartikler fra hele landet kan man læse, at det var en sorgens dag, da det blev besluttet, at landets sommerfestivaler måtte aflyses.
For nogle virker det som en voldsom reaktion, for er det virkelig livsnødvendigt at komme på festival?
Ja, mener Mads Fisker, der er lektor i Menneskerettighedsetik ved Roskilde Universitet. Han forklarer, at udtrykket “en sorgens dag” på ingen måde er overdrevet.
“Der findes ingen ord, der for alvor rammer plet. Det er mere end sørgeligt, det er mere end en tragedie, det er mere end en forbrydelse mod menneskeheden.”
Tåler ingen sammenligning
Faktisk er festivalaflysningerne en så alvorlig sag, at den slet ikke tåler sammenligning med andre forbrydelser mod menneskeheden. Det indser Mads Fisker, da han er lige ved at drage paralleller til andre uhyrligheder begået af rædselsregimer gennem menneskehedens historie.
“Jeg var lige ved at sammenligne det med … nej, jeg kan ikke få mig selv til at sige det. For det her er mere katastrofalt end noget andet. Alt andet blegner. Det er uetisk at sammenligne det med noget som helst andet,” gyser han.
Derfor mener Mads Fisker heller ikke, at medierne pisker en stemning op. Tværtimod burde dækningen være endnu mere massiv, og de katastrofale konsekvenser burde belyses og analyseres i langt højere grad, end det sker nu.
“Nyhedsmedierne tror, at hvis de bare kalder det for ‘en sorgens dag’, så kan de slippe for at skrive mere om det og nøjes med at fokusere på ligegyldigheder som uroligheder i Jerusalem,” siger han.
Naturligt med trafikofre
At nyheden om festivalaflysningerne bliver fremstillet som alvorligere ulykker end de børn og unge, der inden for samme tidsperiode har mistet livet i trafikken, er helt naturligt, mener Mads Fisker.
“Det er selvfølgelig ikke sjovt, når nogen dør i trafikken, men det er jo naturligt og har ikke noget at gøre med krænkelser af rettigheder,” siger han og tilføjer:
“Desuden kan medierne ikke påvirke hverken regeringen eller befolkningen til at ændre færdselsloven eller folks adfærd i trafikken. Derimod har de et ansvar for at gøre det klart, at vi altså er mange, der bliver vildt kede af det, når vi ikke kan høre musik under åben himmel, for så kan politikerne se, hvad de gør ved os, og forhåbentlig ændre deres vanvittige regler.”
