Foto: Nicoleta Ionescu, Bigstock
Det er vigtigt at være empatisk og kunne sætte sig selv i baggrunden. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget andre har lov at fylde, mener Diana Schøtt fra Værløse.
Når man af natur er en selvudslettende person, er det vigtigt, at man lærer at sætte grænser og sige fra, når andre fylder for meget. Det ved 38-årige Diana Schøtt fra Værløse alt om, for sådan en person er hun.
“Man kan meget nemt blive mast i sine relationer, hvis man er sådan et mildt og altruistisk væsen som jeg. Så selvom det er vigtigt at være empatisk og at kunne sætte sig selv i baggrunden, så er jeg også nødt til af og til at minde mig selv om, at der er en grænse, og at det er helt i orden, at det nogle gange er mig, det handler om,” siger hun, der for nylig er blevet færdig med en uddannelse som psykoterapeut.
Et godt eksempel, fortæller Diane Schøtt, er, når hendes bedste veninde, folkeskolelærer Iben Karlsen, skriver statusopdateringer på Facebook.
Fisker efter medynk
Iben Karlsen fisker nemlig konstant efter medynk, mener Diana Schøtt. Og så er det ikke altid nemt at være bedsteveninden, der ofte ender med at være usynlig.
Diana Schøtt tager sin mobil frem og læser et eksempel op fra Iben Karlsens profil:
“Pyha, sikke en dag. Vi skulle hente Frederiks mor i lufthavnen, men på vej dertil var vi ude for et uheld. Vi er heldigvis ikke kommet til skade, bare rystede, og bilen bliver næppe sig selv igen.”
Hun ryster på hovedet, mens hun sukker.
“Det er typisk Iben at skrive sådan noget på Facebook, selvom hun er min veninde og udmærket kender min historie,” siger Diana, der lige skal trække vejret dybt, før hun er i stand til at fortsætte.
Ikke noget at snakke om
Efter et stykke tid fortæller hun, at hun brugte noget tid på at samle mod til sig, og så skrev hun et svar til Iben:
“Det er da ikke noget at snakke om. Tænk på, hvad der skete for mig, da jeg væltede på cykel og lå på sygehuset i flere uger. Det sidder stadig dybt i mig, selvom det snart er 15 år siden. Så længe vil du næppe været påvirket, så glæd dig dog over, at det kun er bilen, der er kommet til skade.”
Bagefter havde Diana det rigtig godt med at have sat sig igennem. Desværre tog veninden det ikke så pænt.
“Hun blev ret fornærmet og skrev til mig privat, at hun var ked af, at jeg ikke bakkede hende op. Det er typisk, for hun fik masser af opbakning fra alle mulige andre,” siger hun og slutter:
“Til gengæld var der ingen, der reagerede det mindste på min kommentar, men alligevel skal det være Iben, det er synd for.”
