Foto: melis, Bigstock

“Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt,” siger politiker, der frygter MeToo-lignende folkedomstol til kommunalvalget. Lokalpolitikerne er fanget i et “mærkværdigt retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland,” lyder det fra Weekendavisen. 

I løbet af den foregående valgperiode har en række lokalpolitikere måttet trække sig. Mest spektakulært, da Københavns tidligere overborgmester, Frank Jensen (S), i oktober sidste år trådte tilbage, efter at en række partifæller kritiserede hans upassende slikkeri på fremmede kvinder. En praksis, der på Københavns Rådhus i årevis har været kendt som en Frankering.

Forløbet fik Frank Jensen til at advare imod indførelsen af en folkedomstol. En advarsel, der meget vel kan vise sig profetisk, for om under to måneder skal 2432 kommunalpolitikere og 205 regionsrådspolitikere møde selvsamme folkedomstol til valget den 16. november.

Marianne Stidsen: Alvorlige konsekvenser
RokokoPosten har talt med en lokalpolitiker i en større dansk hovedstadskommune, som ønsker at være anonym. Han frygter folkedomstolen til november:

“Hele ens liv er på standby. Når man har folkedomstolens afgørelse hængende over hovedet, ved man ikke, om man er købt eller solgt,” siger politikeren.

Folkedomstolens dom kan have alvorlige konsekvenser. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. I hvert fald hvis man spørger lektor Marianne Stidsen:

“Pludselig fik den lille mand – eller rettere sagt kvinde – mulighed for at sætte sig op mod systemet uden om retssystemet – med beskyldninger, der til tider bundede i anklager, der aldrig var prøvet af ved en domstol. Selvom anklagerne kostede rygte og job for flere mænd.”

Det billede genkendes af det anonyme medlem af Borgerrepræsentationen.

“I en retssag kan man tage til genmæle, men i en valgkamp kan alle beskylde en for hvad som helst og trække ens gode navn og rygte gennem sølet. Og når dommen er faldet, er den anonym og umulig at appellere. Det er ligesom MeToo,” siger vedkommende.

Retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland
I en leder i Weekendenavisen kritiserer chefredaktør Martin Krasnik fremgangsmåden, hvor “valgprocessen forbliver mørklagt, også efter at vælgerne har afsagt deres dom, og kun de involverede kender baggrunden, uden at der er offentlig adgang til og kontrol med processen.”

Forløbet efterlader ifølge Krasnik lokalpolitikerne i et “mærkværdigt retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland”, og han lover fremover at tage udsatte konservative politikere i forsvar, mens han opfordrer Politiken til at tage sig af de radikale.