Foto: PathDoc, Bigstock

Foto: PathDoc, Bigstock

Falske smil og syrlige kommentarer er ny hverdag på en østjysk skole efter ledelsens beslutning om, at det er synd for eleverne at skælde dem ud.

“Nå, I har ikke lavet lektier? Jamen, det er da fint. Så kan vi bare sidde her og kigge på hinanden i stedet for at lære noget. Det skal nok blive sjovt.”

Julie Mortensen er engelsk- og klasselærer for 6.A. I dag har flere af eleverne ikke lavet lektier, og det er der ikke noget nyt i.

Tidligere har Julie skældt ud. Lektier er en vigtig del af undervisningen, og har man ikke lavet lektier, har man ikke forudsætningerne for at deltage. Det har hun prøvet at forklare klassen mange gange. Indtil videre uden held, men nu har Julie og skolens andre lærere fået et nyt redskab. I stedet for at råbe bruger lærerne en passivt aggressiv tilgang, hvor kritik indpakket i falske smil er det bærende element.

Føles meget bedre
Det kan godt være, at eleverne ikke laver lektier oftere, men det føles bedre, at man som lærer får afløb for sine frustrationer uden at råbe og skrige.

“Det er ikke rart, heller ikke for mig, at skælde ud. Så jeg er glad for, at jeg nu kan udskamme eleverne uden at føle mig som et dårligt menneske,” siger Julie Mortensen.

En anden fordel ved den passivt aggressive tilgang til eleverne er, at den stimulerer lærerens kreativitet.

“Med den gamle skældudmetode reagerer man her og nu. Det betød, at det som regel var det samme, jeg sagde igen og igen. Nu siger jeg i stedet noget syrligt i situationen, og så går jeg ellers og gemmer på frustrationerne og lader dem sive ud mellem sidebenene hele dagen. Det stimulerer opfindsomheden,” siger hun.

Læring til livet
Senere sidder Julie Mortensen ved katederet, mens eleverne laver opgaver. En elev rækker hånden op.

“Har du brug for hjælp, Emma? Jamen, så smider jeg da bare alt, hvad jeg har i hænderne for din skyld, selvom du ikke engang har lavet lektier. Det manglede da bare,” siger hun og går ned til Emma, der har svært ved at forstå en opgave.

“Hvad skal jeg gøre ved det? Jeg kan jo ikke trylle,” siger Julie.

12-årige Emma Skovgaard fortæller efter timen, at hun har lært meget, efter at lærerne er holdt op med at skælde ud.

“Måske ikke så meget engelsk og matematik, men jeg er blevet virkelig god til at pakke tingene ind og være spydig samtidig med, at jeg smiler sødt. Min mor siger, at det nok skal bringe mig langt i livet,” siger hun.