Foto: Steen Brogaard, Ft.dk
Når ledelsen på TV 2 ikke kan opretholde danske værdier på arbejdspladsen, må jeg gøre det beskidte arbejde igen, siger Støjberg.
Efter at kulturen på TV 2 er blevet kendt som seksuelt forskruet, og flere tidligere praktikanter og ansatte har stået frem med historier om et sygt arbejdsmiljø og en sexistisk omgangstone, har Inger Støjberg involveret sig i sagen.
Ifølge hende er det såre simpelt, hvad der skal til for at rette op på kanalens arbejdsmiljø.
“De ansatte skal skilles ad nu. Det er dybt bekymrende at være vidne til de beretninger, der kommer frem, og det skal stoppe. Ledelsen kan intet huske, ingen vil tage ansvar, og mens det står på, risikerer vi flere MeToo-sager og unge mennesker, der kommer galt af sted i et dansk mediehus. Igen. Så nu blander jeg mig! Det er åbenbart mig, der skal gøre det hårde, men nødvendige arbejde i flere sager lige nu,” lyder det fra Inger Støjberg, mens hun bunder en Coca Cola Zero.
Vigtigere end jura
Men du er jo slet ikke ansat på TV 2.
“Det her handler ikke om ansættelse, men om danske værdier. Og om at beskytte unge mennesker fra en udvikling, vi ikke vil have i Danmark.”
Men du har ikke bemyndigelse over de ansatte på TV 2.
“Jeg gør det her for pigerne og for kvinderne. Det her er vigtigere, end hvad jeg rent juridisk har lov til. Der skal handles hurtigt, og så må jeg tage konsekvenserne bagefter,” lyder det yderligere fra den fængselsdømte Inger Støjberg, idet hun får taget mål til en fodlænke.
Støtter skal indtage Kvægtorvet
Hvordan forestiller du dig, at adskillelsen skal foregå i praksis?
“Jamen, jeg mobiliserer nogle af de tusindvis af støtter, jeg har på sociale medier, og fører deres opbakning ud i virkeligheden. Jeg er netop nu i gang med at arrangere fysiske adskillelsesstyrker, der kan møde talstærkt op på Kvægtorvet i Odense og Teglholmen i København. Styrkerne vil indtage samtlige kontorpladser, mødelokaler og tekøkkener begge steder og se til, at de ansatte holder væsentlig afstand til hinanden, ikke kontakter hinanden på sociale medier eller arrangerer nogen former for fester.”
Det lyder fuldstændig uautoriseret.
“Og hvad så? Jeg er lige så sikker på, at det her er det rigtige at gøre, som min knold er stram. Jeg har folket på min side. Og så kan du sådan set tale om autorisation, bemyndigelse og ansættelse herfra og til Syrien. Når man gør det rigtige for en TV-kanal, er det lige meget, om der er hjemmel til det.”
