I mange hundrede år bestod al undervisning af unge mænd, der sad stille og lyttede til autoritære lærere. Alligevel klarede den vestlige verden sig nogenlunde.

Det kan synes grotesk i dag, men i mange tusinde år har den vestlige verden støttet sig til stillesiddende tavleundervisning. Af drenge. Det siger i hvert fald en ny rapport fra Stanford University School of Education, der samtidig peger på, at de unge mandlige elever meget sjældent fik lov til at bidrage med deres egen viden i løbet af skoletidens første mange år.

Drengene – der altså dengang kunne sidde stille i op til otte timer ad gangen – fik heller ikke afsat timer til at lege krig, dyrke karate eller skabe nonfigurativ kunst, der bedre udnyttede deres iboende vildskab.

Darwin gik på kostskole
Alligevel var disse drenge med til at skabe den vestlige civilisation, som den ser ud i dag.

“Ja, det er lidt forrykt, men vi kan se, at folk som Isaac Newton, Leonardo Da Vinci og Albert Einstein har brugt hele deres barndom på tavleundervisning. Først da de kom på universitetet, fik de lov til selv at sige noget eller bedrive forskning,” fortæller en af rapportens forfattere, Laureen Mansley, som er professor i pædagogik.

Hun har selv svært ved at forstå, hvordan et geni som Charles Darwin kunne komme frem til teorien om evolution, selvom han gik på en autoritær kostskole.

“De tog slet ikke hensyn til, at han var en dreng og derfor havde svært ved at sidde stille og passivt modtage undervisning. Biologi og geografi blev ikke leget ind gennem ture i skoven, men banket ind gennem streng udenadslære, der egner sig langt bedre til piger,” påpeger Mansley og tilføjer, at det derfor var meget heldigt, at piger begyndte at modtage formel undervisning i slutningen af 1700-tallet.

“Nu har de skubbet drengene ud af undervisningssystemet med deres overdrevne hang til flid og perfektionisme. Den slags pæn-pige-opførsel  vil uden tvivl køre de vestlige samfund i sænk,” mener Mansley. Professoren skynder sig dog at understrege, at hun selv er en undtagelse.