På grund af et sløvt salg af folkeaktier mangler Christiania stadig de 76 millioner kroner, der kan købe Fristaden fri af statens kapitalistiske jerngreb. Derfor begyndte christianitterne i går at sælge aktier, der giver køberen en procentdel af Stadens hashhandel. Flere tusinde aktier er allerede revet væk.

Christiania har kæmpet for, at Fristaden fortsat skal være alles og ingens ejendom. Men da der kun er blevet solgt folkeaktier til kunstnere som Erik Clausen og Jytte Abildstrøm, tager christianitterne nu drastiske midler i brug.

Derfor blev de nye hashaktier, hvor køberen får en mindre procentdel af indtjeningen fra Christianias hashhandel, sat til salg kl. 8.00 i går morges. Ifølge RokokoPostens udsendte i Fristaden er flere tusinde aktier allerede revet væk.

Aktier med reel værdi hitter
”Jeg fik tippet fra en af vagterne herude. Da jeg fandt ud af, at man kunne købe aktier med reel værdi, kunne det kun gå for langsomt,” fortæller Hans-Christian Bagger, der har købt hashaktier for en million kroner. Aktier med reel frem for symbolsk og solidarisk værdi er åbenbart et stort hit.

Ifølge RokokoPostens kilder sælger Fristaden hash for mere end en milliard kroner om året. Senioranalytiker i Danske Bank, Søren Vilsøe, vurderer, at en hashaktie til 100.000 kroner på få måneder vil give et afkast på mindst det tidobbelte.

Derfor har folk travlt – og det gælder åbenbart også de ellers så altruistiske og antikapitalistiske christianitter.

Milton Friedman populær hos christianitter
På hjørnet af Mælkevejen og Pusher Street møder vores udsendte christianitten Hjalte “Smeden” Frellesen, der netop har købt hashaktier for det, han kalder “en orn’li’ syg sum”.

Konfronteret med Christianias politiske filosofi om kapitalen som universets værste fjende trækker han blot på skuldrene.

”Penge giver dig økonomisk frihed! Det er jeg nede med, og man er da sin egen lykkes smed, er man ikke? Fatter du ikke laissez faire-kapitalisme og Friedman, din ræverøde journalist?”

Kort efter møder vores udsendte skuespilleren Anne Marie Helger på vej ud fra Christianias Børs, hvor de famøse hashaktier forhandles i en stor pink skurvogn.

Men heller ikke her hjælper det at sige: “Christiania er et folkeeje, der ikke kan købes af den grådige og spekulative stat”. Ikke engang “I sælger jeres sjæle til den kolde og kyniske kapital”-kortet får Anne Marie Helger til at vågne op.

I stedet taster hun løs på sin iPhone og mumler: “Afkast, renter, investering, fed profit… Friedman, min frelser, min engel, min engel, min engel, jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker…”