En regulær epidemi af sultestrejker breder sig i Whiskybæltet efter, at det er kommet frem, at Operaen fremover er tvunget til at spare på antallet af sangere.

Det er en tynd Ronald Vendelboe, som RokokoPosten møder på privatadressen i Hellerup. Her ligger den tidligere så aktive bestyrelsesformand og ventureinvestor afkræftet og stirrer tomt ind i en fremtid, hvor Det Kongelige Operakor kun består af 40 sangere.

“Det sidste, jeg spiste, var en kanapé med foie gras og sveskekompot på Odd Fellow Palæet, og det er flere dage siden. Siden har jeg kun indtaget væske i form af Dom Pérignon,” forklarer Ronald og fastholder, at han vil fortsætte sin sultestrejke, indtil besparelserne tages af bordet.

Vil ikke leve i verden med beskåret Opera
Ronald er kun én ud af adskillige medlemmer af den nordsjællandske overklasse, der ikke ønsker at leve i en verden, hvor Operaens kor er 12 sangere mindre, og som er villige til at dø i kampen mod besparelserne.

“Den eneste ansvarlige løsning er at tage besparelserne af bordet. Ingen forestiller sig vel, at man skal sætte billetprisen op med en halvtredser og forarme den økonomiske og kulturelle elite endnu mere. Hvor skulle helt almindelige danskere som Søren Pind og Claes Kastholm få den slags penge fra?” spørger Ronald Vendelboe retorisk. For ham er løsningen oplagt.

“Jeg er helt sikker på, at fx pedellen fra Thy gerne vil bidrage med lidt ekstra skattekroner til, at den nordsjællandske overklasse kan få sine underholdningsbehov betalt. Når der er krise, skal man nemlig huske at løfte i flok,” afslutter Ronald Vendelboe, før han udmattet kollapser på sin Børge Mogensen-sofa.