Foto: Iwan Beijes, Freeimages.com
Varm luft, der blev blæst ud af Christiansborgs vinduer, signalerede i går, at der er udnævnt tusind nye skrankepaver. Det sker som led i en kontanthjælpsreform, som skal sikre meningsløs aktivering til arbejdsløse.
Det er en kold fredag aften, og tusinder af danskere står frysende, men forventningsfulde på Christiansborg Slotsplads. Her venter de spændt på, hvornår den varme luft bliver lukket ud fra Folketingssalen på Christiansborg. Dette antikke ritual signalerer nemlig, at den offentlige sektor nu er blevet begavet med endnu mere administrativt personale.
Politikerne indenfor har været låst inde i Folketingssalen en hel formiddag, hvorfra de ikke må begive sig ud, før de har fundet en populistisk løsning – eller der er gået cirka fire en halv time.
“Vi har en skrankepave!”
Pludselig skriger mængden ekstatisk. Vinduerne til Folketingssalen bliver slået op på vid gab, og damplignende, hed luft strømmer ud over slotspladsen.
Efter et øjeblik, hvor alle har nydt den varme brise i den kolde martsaften, dukker en kvindelig regeringsleder op i et af vinduerne iført ceremonielt, italiensk produceret modetøj. Herfra adresserer hun den store forsamling.
“Habemus papam magistrum!” (“Vi har en skrankepave!”, red.) råber hun med fast og myndig stemme.
Mindst tusind
Jublen tager noget af, inden en enkelt indigneret stemme i folkehavet får samlet mod til sig og råber det spørgsmål, som tydeligvis er på alles læber.
“Kun én?”
Kvinden får et forvirret udtryk i ansigtet og konfererer kortvarigt med en akademiker kaldet Noa, der navnet til trods hverken kan bygge redningsbåde i bogstavelig eller politisk forstand.
“Vi har mange skrankepaver. Mindst tusind!” råber hun, og denne gang kvitterer mængden med begejstrede udbrud og klapsalver.
Ceremonielle embeder
De nyudnævnte skrankepaver vil blive indsat i ceremonielle embeder overalt i det svært gennemskuelige og ældgamle hierarki, som præger det offentlige beskæftigelsessystem. Her vil de blive udstyret med kultiske genstande som maskinkaffe og rituelle stempler, der skal vise deres embeders autoritet.
Deres kommende kommunalgejstlige embeder består primært i at udføre obskure og uforståelige ritualer af symbolpolitisk betydning. For eksempel bliver det de nyudnævnte skrankepavers job at sikre, at overuddannede mennesker kommer til at udføre arbejde, som ingen har brug for under den apokryffe betegnelse “nyttejob”.
