Den berømte forsker i radioaktivitet står til at miste noget af æren, nu da hendes anden Nobelpris viser sig at have været et led i Sveriges ligestillingspolitik.

Den første kvindelige nobelpristager. Den første kvinde, der har modtaget Nobelprisen to gange, og den eneste person, der har vundet prisen i to forskellige videnskabelige discipliner. Mange flotte præstationer knytter sig til fysiker og kemiker Marie Curie, men nu skal i hvert fald et par af dem tages op til overvejelse.

Den svenske komité, der står for uddelingen af priserne i fysik og kemi, har nemlig afsløret, at polskfødte Curies anden Nobelpris skulle være gået til en mand.

“De daværende medlemmer af komitéen havde kig på en englænder, der faktisk havde gjort sig mere fortjent til prisen, men samtidig kunne de se, at et utal af mænd havde Nobelprisen i forvejen,” udtaler Sylvia Yngsson, forkvinde for Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté, og hendes kollega, Bertil Hedberg, tilføjer:

“Ja, og så endda hvide mænd.”

Kvoter for Nobelprisen
Derfor besluttede komitéen ifølge en række dokumenter, som det svenske videnskabsakademi nu offentliggør, at give Marie Curie endnu en pris, denne gang i kemi, for opdagelsen af radon og polonium.

“Kvindelige forskere havde det om muligt endnu hårdere dengang end i dag, så selvom Marie Curie ikke var den mest værdige prismodtager i 1911, er handlingen fuldt forsvarlig. Måske fik hendes anden Nobelpris andre kvinder til at overveje at opdage nogle flere grundstoffer,” mener Bertil Hedberg og tilføjer, at Curies første pris i fysik, som hun modtog i 1903, var “fuldt fortjent”.

Selvom både Bertil Hedberg og Sylvia Yngsson understreger, at komitéen i dag ikke benytter sig af den slags favorisering, er de begge positive over for en mulig kvotering af Nobelpriser inden for de såkaldt hårde videnskaber som fysik, kemi, medicin og økonomi.

“Vi ser i forvejen, hvordan Nobels fredspris uddeles efter kvoter, så alle etniske grupper er repræsenteret, hvad enten modtageren har hjulpet verdensfreden på vej eller ej. Barack Obamas pris var et tydeligt nik til afroamerikanerne, mens det blev de midaldrende, hvide mænds tur sidste år,” slutter Sylvia Yngsson.