Hundredvis af bemærkninger fra andre kvinder om catwalkens kosteskaft gav Emilie selvværd nok til at bryde den onde cirkel.

Da 23-årige Emilie for bare et halvt år siden overlevede på kun 800 kalorier om dagen, skyldtes det selvhad og et ønske om absolut kontrol. Men efter at have læst andre kvinders utallige hadske og modbydelige kommentarer om Copenhagen Fashion Weeks slanke modeller fandt hun styrken til at leve sundere.

“Det var så fedt at høre, hvordan kvinder, der ofte vejede mere end mig, blev kaldt for usexede og radmagre kosteskaft. Mændene sagde direkte, at de aldrig kunne drømme om at røre de tynde modeller med en ildtang, og det gav mig virkelig selvtilliden tilbage,” fortæller Emilie, hvis rigtige navn er redaktionen bekendt.

Ikke tyk, men perfekt
For tre år siden blev hendes forældre skilt samtidig med, at hendes kæreste slog op med hende, hvorefter Emilie forsøgte at styre sit liv gennem mad.

“Jeg overførte mine problemer og min usikkerhed på min krop og brød mig slet ikke om den, hvis jeg ikke kunne sulte den. Samtidig kom en masse ubehagelige minder fra skoletiden tilbage, hvor mine gamle klassekammerater havde kaldt mig ‘Flæske’, selvom jeg ikke var overvægtig, bare lidt buttet. Hver gang jeg gik i seng uden aftensmad, tænkte jeg på, at jeg nu endelig havde fået hævn over dem,” forklarer Emilie.

Derfor var det en enormt positiv overraskelse, da den 23-årige studerende fandt ud af, at hendes såkaldt tykke krop slet ikke havde været tyk dengang, men helt perfekt.

Optur over andres væmmelse
“Når så mange fremmede mennesker skrev, at de nærmest følte væmmelse ved kroppe, der lignede min, som den så ud, da jeg var allermest syg, fik jeg den største optur. Nu handlede det virkelig om at spise noget mere, så jeg kunne leve op til deres skønhedsidealer,” husker Emilie, der i dag er slank, men ikke sundhedsfarligt tynd.

Hun er desuden glad for, at det faktisk er muligt for hende at tage på i modsætning til de modeller og andre kvinder, der ikke har spiseforstyrrelser, men er naturligt slanke:

“Det må være virkelig nederen både at have en grim krop og samtidig have svært ved at gøre den flottere. Måske kunne staten tilbyde en slags omvendt gastrisk bypass?”