Foto: lisafx, Bigstock

Foto: lisafx, Bigstock

Unødvendige orddelinger, mangelfuld kommatering og en forkert flertalsform var blot nogle af de fejl, som Arne J. Mikkelsen undrede sig over i en dansk borgers Facebook-kommentar.

“Ikke folketings politiker men landsforædder du jo fuldstændig væk kælling! fuck dig og kællinge som dig.”

Sådan lød en kommentar på et kvindeligt folketingsmedlems Facebook-væg, som Arne J. Mikkelsen skimmede tirsdag aften. Det var den pensionerede lektor i dansk og oldtidskundskab meget overrasket over.

“Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan få den idé, at ordet folketingspolitiker skal deles,” siger Arne J. Mikkelsen og henviser til det utvetydige binde-s, der netop anvendes i sammensatte ord. Dernæst hæfter den tidligere gymnasielærer sig ved ordet landsforræder, som på den ene side er forkert stavet, men på den anden side udviser et kendskab til sammensatte ord.

“Hvordan kan man fejlagtigt dele et sammensat ord, der indeholder et bindes-s, i første del af en sætning, men undlade at gøre det i anden del? Det er højst mystisk.”

Tegnsætningsmæssig finurlighed
Heller ikke tegnsætningen fik den vrede skribent rigtigt fat på ifølge Arne J. Mikkelsen, der i løbet af sin undervisningskarriere forfattede tre pamfletter om det danske sprog.

“Først og fremmest skal der naturligvis komma foran ‘men’. Dernæst bør der være et tegn inden ‘du’, enten et punktum eller, hvis man føler sig vovet, et semikolon, som kan bruges til at forbinde to helsætninger og vise, at de hører særlig tæt sammen med hensyn til indhold, hvilket formentlig er tilfældet her. Et punktum adskiller de to sætninger mere markant, men det er jo en af de tegnsætningsmæssige finurligheder, man kan lege med i det danske sprog,” siger han og hæfter sig yderligere ved det manglende udsagnsord.

Inspireret af russisk
“Typisk vil der være et ‘er’ mellem ‘du’ og ‘jo’, men måske har skribenten ladet sig inspirere af et sprog som russisk, hvor verbet ofte udelades.”

Endelig påpeger Arne J. Mikkelsen, at ordet “kælling” ender på “-er” i flertal.

“I hvert fald hvis man insisterer på at følge den nuværende Retskrivningsordbog. Det kan selvfølgelig være, at skribenten har ønsket at henvise til en tidligere periode i danmarkshistorien, hvorfor jeg er ganske paf over, at det relativt moderne engelske låneord ‘fuck’ anvendes i samme sætning. Jeg tror, vi måske er vidne til en slags postmoderne, international ordleg.”