Foto: HighwayStarz, Bigstock
Han betaler hovedparten af boligafdraget og renser taget, til gengæld for at jeg giver ham sex, rengøring og aftensmad, fortæller Susanne Nielsen, der ønsker at gøre op med myten om den lykkelige ægteskabs-sugardater og advare andre kvinder.
Susanne ser længselsfuldt ud af vinduet. Det har hun gjort mange gange denne søndag, hvor hendes mand, Kim, er hjemme hele dagen.
“Vi plejer at dyrke sex om søndagen. Det er såmænd hyggeligt nok, selvom jeg lige så gerne vil se tv. Så regner jeg med, at han lige ordner hækken, mens jeg rydder op,” fortæller Susanne Nielsen, der er det, som forskerne kalder gråzone-sugardater.
“Det betyder, at man er i et ægteskab, hvor kvinden modtager ydelser eller kolde kontanter til gengæld for sex, typisk med lidt lettere husarbejde oveni. Kontanterne får man ikke direkte udbetalt, men viser sig ved, at manden betaler størstedelen af de faste udgifter,” forklarer sociolog Nina Svea, der forsker i uspecificeret suspekt samvær på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Prostitution er for ækelt
Selv kalder Susanne sig ægteskabs-sugardater.
“Jeg nægter kun at bruge ordet sugardater; jeg synes, der er forskel på mig og en ung kvinde, der holder ældre mænd med selskab til gengæld for dyre tasker. Det er næsten prostitution, og det er for ækelt,” siger Susanne Nielsen, der ikke har planer om at udskifte gråzone-sugardating med en anden livsstil.
“Da jeg var i starten af tyverne, havde jeg nogle andre ambitioner, noget med fuldstændig ligestillet kærlighed. Men så bliver man suget ind i alt det med barsel, pensionsopsparing og flexlån, og ja, så sidder man der og kan ikke komme ud igen. Det er ikke det værste liv, men jeg synes ikke, at myten om den lykkelige ægteskabs-sugardater holder,” fortsætter Susanne og tilføjer, at hun ikke har så mange andre muligheder.
Far var aldrig til stede
“Jeg kunne da godt blive skilt og bo alene, men min indtægt rækker ikke til mere end en lille lejlighed, og så skulle jeg gøre alt det praktiske selv. Nogle ville nok sige, at jeg har fået så mange ar på sjælen, at jeg lyver for mig selv og gør mig svagere, end jeg er. Nogle vil nok pege på min barndom, hvor min far aldrig var til stede,” siger Susanne og ser endnu engang ud på haven, hvor Kim lige har slået græs.
Hendes liv bliver nok ikke anderledes, men i det mindste kan hun advare andre.
“Lad være med at blive ægteskabs-sugardater. Det virker glamourøst i starten, men man ender i et sort hul af rutiner og forbigående ubestemmelig utilfredshed.”
