Med det folkelige og intuitive valgslogan, ‘Glass-Steagall – eller kaos! Bankopdeling – ikke hyperinflation’, var Janus Kramer sikker på, at han ville blive en sand stemmesluger. Nu erkender han, at en stavefejl nederst på valgplakaten har kostet ham mandatet.
Hvad nytter det, at man kan formulere folkelige og mundrette slogans, hvis man ikke kan stave?
Det er en ærgerlig Janus Kramer, der møder RokokoPosten på en café ved Aarhus Å. Det lykkedes ham ikke at få stemmer nok til en plads i Folketinget. Og han forstår det godt. Desværre.
“Der burde have stået ‘uden for’ og ikke ‘udenfor’. Det er klart, at folk ikke har taget mig alvorligt, når jeg har sådan en dum fejl på min valgplakat,” siger den folkelige politiker.
Afviser andre årsager
Janus Kramer erkender, at fejlen er godt gemt nederst på valgplakaten, så de fleste slet ikke bemærker den. Alligevel er han helt sikker i sin sag, når han udnævner den som årsagen til, at han ikke er blevet valgt. For der er flere ting, der peger på den forklaring, mener han:
“Mit politiske program er logisk og ligetil. Grafikken med realøkonomi kontra finansielt giftaffald går rent ind, og når jeg samtidig er varm fortaler for magnettog over Kattegat, kan der jo ikke være andre årsager end stavefejlen.”
Men den væsentligste årsag til, at Kramer tør udtale sig så skråsikkert, skal findes i solide, empiriske observationer:
“Schiller Instituttet opstillede også kandidater i andre byer, og deres valgplakater lignede mine – bortset fra personnavnet og billedet – så vi har jo en ensartet empiri at gå ud fra. Jeg blev ikke valgt ind. De andre blev ikke valgt ind. Der var samme fejl på alles plakater – så kan det lissom kun være derfor.”
