Foto: US Embassy Sweden, Flickr
Unge københavnere blev mod deres vilje revet med, da The Gospel Gift of Jesus gav koncert i Brorsons Kirke. “Vi prøvede at huske på, hvor plat og amerikansk det hele var, men til sidst klappede vi også med,” fortæller skuffet tilskuer.
Turen til den gratis gospelkoncert var egentlig ment som en helt igennem ironisk begivenhed.
En gruppe københavnere mellem 18 og 27 år havde i lørdags forberedt sig ved at lave friturestegt kylling og se Farven Lilla om en fattig og kuet sort kvinde fra Sydstaterne.
“Vi grinede meget over Steven Spielbergs sentimentale fremstilling af den undertrykte, men værdige sorte kvinde og hendes løsslupne veninde, der finder Gud under en gospelgudstjeneste. Eller, vi grinede selvfølgelig ikke højt – det var mere et vidende smil,” fortæller 21-årige Pau, der helst ikke vil have sit efternavn frem.
Begyndte at få det underligt
Han og vennerne tog dernæst til koncert, hvor et kor fra Alabama ved navn The Gospel Gift of Jesus underholdt i omkring halvanden time med klassikere som “Amazing Grace” og “Oh Happy Day”.
Og efter et kvarter begyndte Pau at få det underligt:
“I starten syntes jeg, det var en absolut fed ironisk begivenhed, og jeg var lige på vej til at tage et billede af sangerne for at lægge det ud på Tumblr (tjeneste til mikroblogging, hvor brugere deler fotos, tekst, links osv., red.), da jeg følte noget. Det er svært at sige præcist hvad, men jeg fik bare lyst til at danse og svinge med armene.”
Da den 21-årige studerende så sig omkring, lagde han mærke til, at et par af hans venner allerede var begyndt at vugge fra side til side med salige smil. En enkelt sang endda med.
Dansede og sang under hele koncerten
“Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre og forsøgte at mønstre al min ironi og distance. Det var jo så plat og amerikansk, at de her fattige sorte prøvede at nå Gud som erstatning for social og økonomisk ulighed. Især når det faktisk var slaveejerne, der i sin havde gjort deres forfædre kristne for bedre at kunne undertrykke dem. Men intet hjalp,” sukker Pau, der i løbet af koncerten fik danset, sunget og klappet sig igennem adskillige sange om Jesu helende kraft og Guds glæde.
Nu advarer han andre mod at opsøge lignende begivenheder.
“Det virker måske som en sjov lille joke, men tro mig, man aner ikke, hvem man selv er bagefter. Når man i biografen bliver helt gejlet op over traileren til en superplat amerikansk actionfilm, er man i det mindste skjult i mørket. Her var min plathed synligt til skue,” slutter Pau med nedslået blik.
